Klareboderne

gade i Indre By i København

Klareboderne er en gade i Indre By i København. Den ligger mellem Købmagergade og Pilestræde, og ved mødet med Pilestræde går den mod nordøst over i Møntergade.

Klareboderne set mod nordøst

Gaden kendes med sikkerhed ved navn siden 1518, og har navn efter Clarisserordenens kloster, Skt. Clare, der lå på området. Efter reformationen, hvor klosteret blev nedlagt, blev den kongelige møntgård etableret her (hvilket bl.a. kan spores i Møntergade, forlængelsen af Klareboderne). I 1787 etablerede Søren Gyldendal forlaget Gyldendal med adresse i Klareboderne 3, hvor forlaget fortsat har domicil.

Kilde redigér

 Spire
Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

Koordinater: 55°40′51.6″N 12°34′42.3″Ø / 55.681000°N 12.578417°Ø / 55.681000; 12.578417