Klaus Kjær

dansk jurist, embedsmand og politiker

Klaus Villaume Kjær (født 27. marts 1952 i Roskilde)[1] er en dansk jurist, embedsmand og politiker, der er tidligere medlem af Gladsaxe Kommunalbestyrelse og Folketinget for Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti.

Klaus Kjær
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
11. marts 1998 – 20. november 2001
Valgkreds Vestsjællands Amtskreds
Personlige detaljer
Født 27. marts 1952 (72 år)
Roskilde, Danmark
Politisk parti Dansk Folkeparti (fra 1995)
Fremskridtspartiet (til 1995)
Uddannelses­sted Roskilde Katedralskole
Københavns Universitet
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Klaus Kjær tog efter studentereksamen fra Roskilde Katedralskole i 1971 juridisk embedseksamen fra Københavns Universitet i 1979.[1] Han arbejdede efterfølgende som fuldmægtig i Frederiksborg Statsamt, Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen.

Politisk debuterede han som medlem af Gladsaxe Kommunalbestyrelse i 1990 for Fremskridtspartiet, men skiftede i oktober 1995 til det dengang nystiftede Dansk Folkeparti, som han repræsenterede frem til 2005, hvor han ikke opnåede genvalg. Ved valget i 2013 blev han valgt på ny og sad nu frem til 2017 sammen med blandt andet Mogens Camre.[2]

Fra 1996 til 1998 sad han i partiets hovedbestyrelse, ligesom han var folketingskandidat i Slagelsekredsen og Sorøkredsen. Han blev medlem af Folketinget for Vestsjællands Amtskreds ved valget i 1998 og sad en enkelt periode.[1] Han var partiets skatteordfører, trafikordfører, forsknings- og uddannelsesordfører samt erhvervsordfører.[2]

Som følge af sit kommunalpolitiske virke var han medlem af repræsentantskabet for Vestforbrænding og af Danmarks Biblioteksforenings hovedbestyrelse 1990-1993 samt af repræsentantskabet samme sted 1994-1998.[1]

Han var desuden medlem af Rigsretten og er ridder af Dannebrog.[3]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d "Klaus Kjær". Folketinget. Hentet 3. maj 2024.
  2. ^ a b Dansk Folkeparti. "Dansk Folkeblad 2/2023" (PDF). Hentet 3. maj 2024.
  3. ^ "Klaus Kjærs visitkort". Altinget. 26. marts 2022. Hentet 3. maj 2024.