En klub (eng. club) er en sammenslutning af personer, som vil dyrke fælles interesser. Det kan for eksempel være selskabelige, politiske, idrætslige eller kunstneriske interesser.

A club of Gentlemen (En Herreklub), maleri af Joseph Highmore, ca. 1730

Klubvæsenet stammer fra 1700-tallets England og har især vundet indpas i den engelsktalende verden. [1]

I Frankrig og de øvrige romanske lande har de politiske klubber været fremherskende; under Den Franske Revolution spillede de således en vigtig rolle fx Jakobinerklubben.

I Danmark opstod et klubvæsen efter engelsk mønster ca. 1770. Peter Andreas Heiberg skrev sin Indtogsvise til en klub.[2] En værkstedsklub er i Danmark en faglig interesseorganisation på den enkelte arbejdsplads med kompetence til at føre lokale forhandlinger om løn og arbejdsforhold m.m.; den ledes almindeligvis af tillidsmanden og skal anerkendes af fagforeningen.[kilde mangler]

En brancheklub er organ for arbejdere inden for en bestemt branche.[kilde mangler]

Referencer redigér

  1. ^ Borgerskab og fællesskab af Juliane Engelhardt fra HistoriskTidsskrift.dk
  2. ^ Inge Bundsgaard, Søren Friis Hansen: forening i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78181