Kommandørkaptajn er en søofficersgrad svarende til graden oberstløjtnant i hæren. Kommandørkaptajn ligger mellem orlogskaptajn (svarer til major) og kommandør (svarer til oberst).

I Søværnet forkortes kommandørkaptajn KK. Cheferne for de største skibe i Søværnet; Thetis-klassen inspektionsskibe, Niels Juel-klassen korvetter, Absalon-klassen fleksible støtteskibe, frigatterne i Iver Huitfeldt-klassen, samt skolechefer og chefen for Søværnets Helikoptertjeneste har graden kommandørkaptajn.

I Forsvarets Sundhedstjeneste vil stabslæger af 2. grad bære kommandørkaptajnsdistinktioner[1].

Ifølge NATO er kommandørkaptajner OF-4 officerer. Commander i Royal Navy og i US Navy samt Fregattenkapitän i Bundesmarine er OF-4 officerer og svarer derfor til kommandørkaptajner.

Søværnets kommandørkaptajner hedder dog Commander senior grade på engelsk.[2]

Kilde redigér

  1. ^ Bekendtgørelse om militære grader mv. for personel i det militære forsvar 6) oberstløjtnant, kommandørkaptajn, stabslæge af 2. grad
  2. ^ FKO; Insignia Officers (engelsk)
 Spire
Denne artikel om sømilitære emner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.