Kommunalvalget i Varde Kommune 2021

Kommunalvalget i Varde Kommune 2021 afholdtes som del af Kommunal- og regionsrådsvalg 2021 tirsdag d. 16. november 2021. Der skulle vælges 25 medlemmer af byrådet, hvilket betyder, at der skal 13 mandater til at danne flertal. Valget afholdtes i 23 stemmeområder, hvor der i alle områder åbnedes for valget kl. 8.00 på valgdagen. Den siddende borgmester Erik Buhl Nielsen genopstillede ikke til dette kommunalvalg og der skulle derfor vælges ny borgmester.[1] Venstre stillede med Mads Sørensen som spidskandidat og dermed kandidat til borgmesterposten,[2] hvilket han fik efter valget, selvom han kun blev den med næstflest personlige stemmer efter Socialdemokratiets Søren Laulund.

Kommunalvalget i Varde Kommune 2021
Danmark
← 2017 16. november 2021 2025 →

Der stemmes om 25 pladser i byrådet
13 mandater for et flertal
Valgdeltagelse 68,42%

Parti Leder % Valgt ±
Socialdemokratiet Søren Laulund 20,6% 6 0
Radikale Venstre Holger Grumme Nielsen 3,0% 0 -1
Det Konservative Folkeparti Steen Holm Iversen 16,3% 5 +4
Nye Borgerlige Anja Karlsson 4,6% 1 +1
E-Borgergruppen Tom Arnt Thorup 1,3% 0 0
Socialistisk Folkeparti Gunner Poulsen 3,1% 1 +1
Liberal Alliance Per Dueholm 0,7% 0 -1
Kristendemokraterne Inger Marie Kristensen 3,2% 1 +1
Lokallisten 2017 Niels Jørgen Nielsen 1,1% 0 -2
Dansk Folkeparti Jeremy Bo Pedersen 4,5% 1 -1
Udviklingslisten Jens Nielsen 1,5% 0 0
Venstre Mads Sørensen 39,1 10 -2
Enhedslisten Lene Falgreen 0,9% 0 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Siddende borgmester Ny borgmester
Erik Buhl Nielsen
Venstre
Mads Sørensen
Venstre

Venstre har i hele nuværende Varde Kommunes levetid siddet på borgmesterposten med absolut flertal på nær perioden fra valget i 2017 og til oktober 2020, hvor Tina Agergaard Hansen fra Dansk Folkeparti skiftede til Venstre.[3] Dette flertal holdt dog ikke efter 2021-valget, hvor Venstre kun fik 39,1% af stemmerne og dermed opnåede 10 mandater. Højdespringeren stemmemæssigt var Konservative, der gik frem med 4 mandater, hvilket også stemmer overens med den landspolitiske valgvind, hvor Konservative var gået meget frem i meningsmålingerne siden kommunalvalget i 2017.

Baggrund redigér

Kommunalvalget afholdes samtidigt med kommunalvalg i de øvrige 97 kommuner i landet og samtidig med Regionsrådsvalget i Region Syddanmark og de øvrige regioner. Det bliver altså muligt at stemme ved to valg på samme tid.

Som følge af at Erik Buhl Nielsen ikke genopstiller valgte Venstre i Varde i januar 2021 ny spidskandidat for partiet. Valget af Mads Sørensen blev efterfølgende diskuteret i hele Venstre, da der var beskyldninger om, at virksomhedsejere havde købt medlemskaber til deres ansatte for at kunne påvirke afstemningen.[4] Da Buhl Nielsen ikke genopstiller, skal der vælges en ny borgmester, og Venstre får denne gang ikke gavn af borgmestereffekten. Ved sidste valg trak Buhl Nielsen godt 20 procent af stemmerne med 2.426 personlige stemmer, mens den nye kandidat Mads Sørensen som nummer 8 på listen kun fik 452 stemmer.

Mange af kandidaterne på listerne var partihoppere, der siden de blev valgt ind ved kommunalvalget i 2017 havde skiftet parti.[5]

Opstillede partier redigér

Det Konservative Folkeparti, Kristendemokraterne, Borgergruppen, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance havde meldt ud, at de gik i valgforbund sammen, men efter Borgergruppen opløste sig selv, da de to politikere, der repræsenterede partiet i byrådet blev ekskluderet er Borgergruppen ikke længere i valgforbundet. SF og Enhedslisten er også gået i valgforbund. Partierne går i forbund for at minimere stemmespild.[6]

Den endelige kandidatliste er offentliggjort med 13 lister og i alt 91 kandidater.[5]

  • Socialdemokratiet (A) stiller ligesom ved valget i 2017 op med spidskandidat og borgmesterkandidat Søren Laulund.
  • Radikale Venstre (B) stiller op med Holger Grumme Nielsen, der har været partiets repræsentant i byrådet i den seneste periode, som spidskandidat.[7]
  • Konservative (C) stiller op med spidskandidat Steen Holm Iversen,[8] der ved valget i 2017 var spidskandidat for Liberal Alliance. Det sker efter tidligere spidskandidat Niels Christiansen har meddelt, at han ikke genopstiller.[9]
  • Nye Borgerlig (D) stiller op til valget med Anja Karlsson som spidskandidat.[10]
  • E-Borgergruppen (E) stiller op til valget. Partiet vil ikke identificere sig som blå eller rød, men vil gå efter den enkelte sag.[11] Tom Arnt Thorup, der var valgt for Lokallisten 2017 og blev ekskluderet er spidskandidat for den nye liste.[5]
  • SF (F) stiller op med Gunner Poulsen som spidskandidat og går i valgforbund med Enhedslisten, som ligesom SF ikke opnåede valg i 2017.[12]
  • Liberal Alliance (I) stiller op til valget med Per Dueholm som spidskandidat.[10]
  • Kristendemokraterne (K) stiller op til valget.[13] Inger Marie Kristensen, tidligere skoleleder på Sct. Jacobi Skole er spidskandidat.
  • Lokallisten 2017 (L) stiller op og kæmper for landsbyerne.[14]
  • Dansk Folkeparti (O) stiller op til valget med Jeremy Pedersen som spidskandidat.[15]
  • Udviklingslisten (U) stiller op med Jens Nielsen og Flemming Bynge som ligestillede kandidater.[10] Nielsen og Bynge er begge centrale figurer i Udviklingsrådet for Varde By[5] og deres mærkesag er mere turisme til Varde.[16]
  • Venstre (V) stiller op med spidskandidat og borgmesterkandidat Mads Sørensen. Nummer to på Venstres liste er VU i Vardes formand Alberte Højgaard.
  • Enhedslisten (Ø) stiller op med en kandidat, Lene Falgreen.[10]

Valgte medlemmer af byrådet redigér

Mandatnr. Navn Parti
1 Mads Sørensen   Venstre
2 Steen Holm Iversen   Det Konservative Folkeparti
3 Søren Laulund   Socialdemokratiet
4 Tina Agergaard Hansen   Venstre
5 Henrik Vej Kastrupsen   Det Konservative Folkeparti
6 Preben Friis-Hauge   Venstre
7 Kent Ager   Socialdemokratiet
8 Kitty Gamkinn   Det Konservative Folkeparti
9 Poul Burgaard   Venstre
10 A.C. Hoxcer Nielsen   Socialdemokratiet
11 Connie Høj   Venstre
12 Anja Karlsson   Nye Borgerlige
13 Per Thisted   Venstre
14 Sandie Eis Ravn   Socialdemokratiet
15 Julie Gottschalk   Dansk Folkeparti
16 Sarah Andersen   Venstre
17 Erhardt Jull   Det Konservative Folkeparti
18 Peter Nielsen   Venstre
19 Birgit Filskov   Socialdemokratiet
20 Lars Teglgaard   Venstre
21 Heidi Bundgaard   Det Konservative Folkeparti
22 Tine Toft   Socialistisk Folkeparti
23 Finn Ladegaard   Socialdemokratiet
24 Claus Brink   Venstre
25 Inger Marie Kristensen   Kristendemokraterne

[17]

Konstituering redigér

Efter valget konstituerede den nye kommunalbestyrelse sig med Mads Sørensen (V) som borgmester, Søren Laulund (A) som 1. viceborgmester og Steen Holm Iversen (C) som 2. viceborgmester. Desuden blev udvalgsposterne uddelt, hvor det mest bemærkelsesværdige var, at 4 ud af 5 udvalgsformænd var kvinder.[18]

Referencer redigér

  1. ^ "Venstre-borgmester stopper efter tre årtier i politik". berlinske.dk. 9. oktober 2020.
  2. ^ "Efter fire afstemninger finder Venstre Erik Buhls efterfølger". 26. januar 2021. Hentet 27. juli 2021.
  3. ^ "Markant DF-politiker skifter til Venstre". 7. oktober 2020.
  4. ^ "Venstre-top skal diskutere sponserede medlemmer". tv syd.
  5. ^ a b c d "Vælgerne får en lang stemmeseddel: Her stiller 13 lister og 91 kandidater op til kommunalvalget". Jydske Vestkysten. 30. september 2021. Hentet 2. oktober 2021.
  6. ^ Historisk valgforbund - nu får Venstre kamp til stregen
  7. ^ "Holger Grumme Nielsen på radikale.dk". Hentet 28. september 2021.
  8. ^ "Kommunalvalg 2021 Konservative Varde". Arkiveret fra originalen 27. juli 2021. Hentet 27. juli 2021.
  9. ^ "Reorganiserede Konservative i Varde Kommune ser frem mod valg". 27. april 2021.
  10. ^ a b c d "Kandidatliste". Ritzau.
  11. ^ "E Borgergruppen - Vi skal ikke hjem - vi skal videre".
  12. ^ "Venstrefløjen har nu store chancer for atter at indtage byrådet - nyt valgforbund er klar". Jydske Vestkysten. 3. maj 2021.
  13. ^ "Kristendemokraterne prøver at komme i byrådet igen næste år".
  14. ^ "Lokallisten 2017: Vi er ikke en flok sure gamle mænd".
  15. ^ "22-årig med egen pølsevogn er DF-Vardes nye spidskandidat".
  16. ^ "Udviklingslisten: Fokus på turisme ønskes!". GoVarde.dk. 27. september 2021. Hentet 2. oktober 2021.
  17. ^ https://kmdvalg.dk/KV/2021/km84733573.htm
  18. ^ "Flere kvinder bliver udvalgsformænd: - Vi tager de bedst kvalificerede". TVSyd. 23. november 2021.