Kornmod og sildeglimt er folkemindeord for det fænomen, meteorologer kalder "fjerne lyn". Fænomenet ses oftest i sensommeren, den typiske høstsæson, heraf det populære navn kornmod. Nattelyn kan ses op til flere hundrede kilometer væk. Torden kan kun sjældent høres over 20 kilometer væk[1] og det er grunden til de "lydløse" lyn om natten.[2][3]

Kornmod i Kentucky.
Heat lightning in Tokyo


I sensommeren forekommer der nu og da tordenvejr, som er udløst fra altocumulus skyer. Den optårnede altocumulus castellanus kaldes også for "tordenbebuder" af meteorologer. Mange lyn fra disse skyer springer fra sky til sky i stedet for at slå ned og kan ses på så stor afstand, at lyset når frem til observatøren, men ikke lyden fra den tilhørende torden.

I oldtiden troede man, at det var Thors stridsvogns hjul, der glimtede, så kornet modnede.[4]

Se også redigér

  • Varmetorden - fænomen hvor det tordner midt om dagen om sommeren.

Kilder/referencer redigér

  1. ^ "Thunder". Encyclopædia Britannica. Hentet 2008-09-12.
  2. ^ dmi.dk: kornmod, backup
  3. ^ 22. sep. 2014, ekstrabladet.dk: Spottet over hele landet: Her er sandheden om lysglimtet Citat: "...Kornmod er et fænomen, hvor fjerne lyn reflekteres mod himlen og derfor kan ses på flere hundrede kilometers afstand...", backup
  4. ^ 20. august 2009, kristeligt-dagblad.dk: Sensommerens mystiske natteglimt Citat: "...I gamle dage gav det mærkværdige fænomen næring til den nordiske mytologi. Datiden forklarede de fjerne glimt som lyset fra hjulene på tordenguden Thors stridsvogn, når han for over himlen...", backup