Denne artikel handler om en russiskproduceret ubådsklasse, for informationer om den russiske bilproducent se Lada

Lada-klassen (Projekt 677 Лада, eller nogle gange som Sankt Petersborg-klassen efter det første skib i klassen) er en aktuel ubåds-klasse bygget i Rusland, primært til den russiske flåde udviklet af det russiske firma Rubin Design. Lada-klassen er den fjerde dieselelektriske ubådsgeneration efter den kolde krigs ophør.

Lada-klassen
Klasseoversigt
Type Undervandsbåd
Bruger(e)  Ruslands flåde‎
Versioner Projekt 677:
Lada (russisk variant)
Amur 1650 (eksportvariant)
Amur 950 (eksportvariant)
Amur 1850 (eksportvariant)
Amur 550 (eksportvariant)
Værft Admiralitetsværftet, Sankt Petersborg (Rusland)
Byggeperiode 1997-
Planlagte enheder 40+
Byggede enheder 3
Operative enheder 1
Tekniske data
Specifikationerne
gælder for
Lada-klassen
Deplacement 2.700 tons neddykket
1.765 tons uddykket
Længde 72,00 meter (overalt)
Bredde 7,10 meter
Dybgang 6,50 meter
Testdybde 300 meter
Fremdrift 2 dieselgeneratorer (3.400 Hk)
1 elektromotor 5.576 Hk
Fart 21 knob neddykket
10 knob uddykket
Rækkevidde 6.000 sømil (ved 7 knobs snorkling)
Udholdenhed 45 dage
Besætning 37 mand
Sensorpakke 1× navigationsradar
skrogmonteret sonar
Missiler SS-N-27 Sizzler (i stedet for torpedoer)
Torpedoer 6× 533 mm torpedorør til i alt 18 torpedoer
Miner 24× miner i stedet for torpedoer

Der er tænkt fem varianter af klassen:

  • Projekt 677
    • Lada: Til den russiske flåde.
    • Amur 1650: Ikke færdigudviklet.
    • Amur 950: Eksportvariant med SS-N-26, men også med SS-N-27 (Klub-S)
    • Amur 1850: Største eksportvariant med faciliteter til specialstyrker.
    • Amur 550: Mindste eksportvariant til kystnære operationer.

Lada redigér

Udviklingshistorie redigér

Denne ubådsklasse blev udviklet i 1990'erne som efterfølgeren til den berømte Kilo-klasse (Projekt 877 Paltus). Klassen er udviklet specielt til den russiske flådes operationsmønster som en konventionelt fremdrevet undervandsbåd. Disse operationer omfatter blandt andet lavvandede kystnære områder såvel som arktiske og tropiske forhold, specialoperationer, beskyttelse af missilubåde samt støtte til egne overfladeenheder og forsvar af russisk territorialfarvand.

Den 26. december 1997 påbegyndte man bygningen af den første enhed, B585 Sankt Peterborg, på Admiralitetsværftet i Sankt Petersborg under stor mediebevågenhed. Værftet begyndte konstruktionen for egne midler men blev senere støttet af marinen.

Den 28. oktober 2004 blev skibet, igen under mediebevågenhed, søsat. Skibet, med pennantnummeret B585, blev navngivet Sankt Petersborg. Sankt Petersborg blev derefter fremvist på International Marine Defense Show 2005 messen i juni/juli. Fartøjet gennemgik i 2006 sine søprøver og indgik herefter i Østersøflåden.

Den 28. juli 2005 blev den anden båd i klassen køllagt. B586 Kronstadt begyndte sine søprøver i 2007. Den 10. november 2006 begyndte man arbejdet på den tredje undervandsbåd, B587 Sevastopol, der efter færdiggørelse skal overdrages til Sortehavsflåden.[1] Den russiske flåde planlægger omkring 40 enheder i klassen. Disse skal erstatte de aldrende skibe i Nordsøflåden, Stillehavsflåden, Østersøflåden og Sortehavsflåden.

I 2009 blev det offentliggjort at der var problemer med de hydroakustiske udstyr, kampinformationssystemet og generatorsystemerne. På grund af disse problemer bliver kommandohejsningen på begge både udsat på ubestemt tid.

Design redigér

Lada-klassen er den første enkeltskrogede ubåd bygget til Ruslands flåde siden Alfa-klassen, det vil sige at formskroget og trykskroget er et og samme skrog. Den maksimale dykkedybde er angivet til 300 meter.

Trykskroget der er delt op i fem afdelinger. Disse er fra for til agter som følger:

  • Torpedorummet
  • Operationsrummet
  • Opholdsfaciliteter
  • Dieselmaskinrum
  • Elektromaskinrum

Torpedorummet og elektromaskinrummet fungerer som redningssluser i tilfælde af nødstilfælde og er indrettet således at et DSRV-redningssystem kan tilsluttes. I tårnet findes der desuden to oppustelige redningsflåder med kapacitet til 20 personer i hver.

Maskinerne, pumperne og alt udstyr er vibrationsdæmpet og skroget er belagt med en lydabsorberende belægning. Lada-klassen skulle derfor være væsentlig mere støjsvag end den ellers støjsvage Kilo-klasse. Den lyddæmpende belægning på skroget dæmper samtidig også refleksionerne fra sonarstrålerne og minimerer risikoen for at blive opdaget af fjendtlige antiubådsenheder.

Ved brug af automatisering har man kunne reducere mandskabet med omkring 35 mand. Et elektronisk skibskontrolsystem kontrollerer den tekniske side af skibet og skibets udholdenhed er angivet til 45 dage.

Bevæbning og udrustning redigér

 
Åben model af en Armur 1650-version

Lada-klassen er udrustet med seks torpedorør på 533 mm i stævnen. De kan medbringe op til 18 USET-80K torpedoer eller Klub-S antiskibsmisssiler. Ved udelukkende at medbringe søminer er klassen i stand til at medbringe op til 24 styk, afhængig af typen. Derudover findes der faciliteter til at ind- og udsluse specialstyrker.[2]

Enheder redigér

Den første Projekt 677 ubåd blev køllagt den 26. december 1997 i konstruktionshallen på Admiraltejskije værftet i Sankt Petersborg. Værftet påbegyndte bygningen ved hjælp af tidligere tegninger for egen foranstaltning. Konstruktionen standsede dog ret hurtigt på grund af finansielle vanskeligheder. Også i fagpressen var der ikke meget dækning af projektet men det forventedes dog at undervandsbåden var klar til levering omkring 2002. Under Putin flød de statslige midler dog igen tilbage til bygningen og den 28. oktober 2004 blev fartøjet trukket ud af konstruktionshallen og søsat. Efter undervandsbådens navngivning til B585 Sankt Peterborg, blev den flyttet til en udrustningskaj, og blev fremvist på den maritime messe IMDS-2005 i Sankt Petersborg i slutningen af juni 2005. Ubåden skulle efter planen overdrages til flåden i 2006, men på grund af vedholdende problemer foregik leveringen først i maj 2010. I mellemtiden har Admiraltejskije-værftet påbegyndt bygningen af yderligere to skibe i klassen: B586 Kronstadt blev køllagt den 27. juli 2005 og B587 Sevastopol den 10. november 2006. Den russiske flåde har udtrykt et behov for op til 40 ubåde, men den problemerne for den første og forløbet for de næste to ubåde vil fungere som målestok for antallet af fremtidige anskaffelser.

Amur 1850 redigér

Amur 1850 var den største variant en eksportkunde kunne vælge. Af finansielle grunde blev udviklingen stoppet. Derfor er denne versions kapaciteter ikke helt fastlagte.

Amur 1650 redigér

Amur 1650-varianten er basalt set kun en Lada med forandret og færre elektroniske komponenter. Køllægningen af den første ubåd fandt sted den 26. december 1997. Båden blev konstrueret for en ikke navngiven flåde. Man spekulerede på hvorvidt køberen var Indien eller Kina, da begge lande ønsker at anskaffe en ny ubåd, men igen af de to lande har købt ubåden. Indien har hidtil benyttet Kilo-klassen, men har bestilt seks fransk/spansk-producerede ubåde af Scorpene-klassen. Kina bestilte i 2002 yderligere otte ubåde af Kilo-klassen i tillæg til de fire man allerede har købt.

Derudover har Venezuelas Præsident Hugo Chávez udtrykt interesse i to eller tre skibe og forventes snart at indgå i forhandlinger med værftet.

Amur 950 redigér

Denne variant, Amur 950, er udviklet med et specielt VLS til antiskibsmissiler, det er første gang en konventionel ubåd er udstyret med et VLS. Systemet er placeret agten for tårnet og har en vis lighed med den gamle Yankee-klasse. Versionen er i stand til at affyre SS-N-26 (P-800 Yakhont) missiler mod enten land- eller sømål på op til 300 kilometers afstand. På grund af missilernes placering i individuelle rør er en ubåd i stand til at affyre alle sine missiler indenfor to minutter. Desuden blokerer missilerne ikke torpedorørene. Indonesien har udvist interesse i versionen, og overvejer at bestille 4 ubåde.

Amur 550 redigér

Udviklingen for denne version blev også indstillet. Dette udkast blev designet udelukkende med kystnære operationer for øje.

Tekniske data redigér

Lada Amur 1850 Amur 1650 Amur 950 Amur 550
Deplacement (uddykket) 1.765 tons 1.900 tons 1.765 tons 700 tons 550 tons
Deplacement (neddykket) 2.300 tons 2.600 tons 2.300 tons 1.550 tons 700 tons
Dimensioner 66,70×7,10×6 meter 72×7,10×6 meter 66,70×7,10×6 meter 58,80×5,65×6 meter 46×4,40×3 meter
Diameter på formskroget 6,8 meter
Fremdrivning dieselmotorer (2× 1250 kW)
elektromotor (4100 kW)
Hastighed (uddykket) 11 knob
Hastighed (neddykket) 21 knob 20 knob 18 knob
Rækkevidde (elektromotor, 3 knob) 650 sømil 350 sømil 250 sømil
Rækkevidde (dieselmotor, 7 knob) 6.000 sømil 3.000 sømil 1.500 sømil
Udholdenhed 45 dage 60 dage 45 dage 30 dage 20 dage
Testdybde 300 meter
Torpedorør 6 4
Torpedoer eller SS-N-27 24 12
SS-N-26 - 10 -
Miner 24 - 12
Udholdenhed 35 mand 45 mand 35 mand 25 mand

Referencer redigér

  1. ^ Schiffsbestand von Russlands Schwarzmeerflotte wird erneuert Arkiveret 20. april 2010 hos Wayback Machine besøgt 28. august 2011 (tysk)
  2. ^ Y. Apalkow: Корабли ВМФ СССР. Многоцелевые ПЛ и ПЛ спецназначания, Side 56 (se litteraturliste)

Litteratur redigér

  • Y. Apalkow: Корабли ВМФ СССР. Многоцелевые ПЛ и ПЛ спецназначания („USSR's skibe, Alsidige- og specialubåde“), Sankt Petersborg, 2003, ISBN 5-8172-0069-4 (russisk)
  • Jane's Fighting Ships 2011 (digital version) (engelsk)

Eksterne henvisninger redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til: