Lale Andersen (født Liese-Lotte Helene Berta Bunnenberg; 23. marts 1905 i Bremerhaven i det Tyske Kejserrige29 august 1972 i Wien i Østrig) var en tysk skuespiller og sanger, Bunnenberg gik på skuespillerskole ved Deutsches Theater i Berlin, og arbejdede siden i Zürich 1933-37 og ved Kabarett der Komiker i Berlin som sanger 1938-42. Her mødte hun Norbert Schultze der havde skrevet musik til sangen Lili Marleen der havde tekst af Hans Liep. Hun indspillede sangen i Berliner Sportpalast i 1939. Efter at sangen i 1941 blev spillet i den tyske soldaterradio i det besatte Jugoslavien, Soldatensender Belgrad, der kunne modtages overalt i Europa, blev den et stort hit, eller med den tids sprogbrug en schlager, på begge sider af fronten. Sangen faldt imidlertid ikke i det officielle nazistyres smag, og propagandaminister Joseph Goebbels forbød i en periode, at den blev spillet i radioen ligesom Bunnenberg, der i sin tid i Zürich havde mødt og omgåedes flere jødiske skuespillere, fik forbud mod at optræde i en periode.

Lale Andersen
Personlig information
Fulde navn Liese-Lotte Helene Berta Bunnenberg
Født 23. marts 1905(1905-03-23)
Lehe, Bremerhaven
Død 29. august 1972 (67 år)
Wien, Østrig
Nationalitet Tyskland Tysk
Ægtefælle Paul Ernst 1922-1931 (skilt)
Artur Beul 1949-1972
Børn 3
Beskæftigelse sangerinde, skuespiller
Aktive år 1931-1967

Efter krigen var der stille omkring Bunnenberg, men hun fik et comeback i 1952, og hun deltog i Eurovision Song Contest 1961 med sangen "Einmal sehen wir uns wieder". Bunnenberg fortsatte sin karriere indtil hun i 1967 trak sig tilbage. Hun døde i Wien i 1972, men ligger begravet på den tyske vadehavsø Langeoog, hvor hun boede i en årrække.

Hun udgav en selvbiografi i 1972, Der Himmel hat viele Farben.

Eksterne henvisninger redigér

Efterfulgte:
Wyn Hoop
med Bonne nuit, ma chérie
Tyskland i Eurovision Song Contest
1961
Efterfulgtes af:
Conny Froboess
med Zwei kleine Italiener
 Spire
Denne sangerartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
 Spire
Denne artikel relateret til Tyskland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.