Landgangen i Kips Bay

Landgangen i Kips Bay var en britisk manøvre under felttoget i New York i den amerikanske uafhængighedskrig. 15. september 1776 gik William Howe i land med omkring 4000 mænd på nedre Manhattan i det, som i dag er den nedre ende af 34th Street. De mødte modstand fra 900 amerikanske militsmænd ledet af oberst William Douglas. Der var nogle kampe, men træfningen var præget af panisk, amerikansk tilbagetrækning. Amerikanerne opgav deres kanoner, krudt og vigtige forsyninger.

Landgangen i Long Island
Del af Den amerikanske uafhængighedskrig
Dato 15. september 1776
Sted Manhattan, New York
Resultat Britisk sejr
Parter
USA USA Storbritannien
Ledere
USA William Douglas William Howe
Styrke
900 4000
Tab
60 døde eller såret
320 taget til fange
12 døde

Mod slutningen af dagen tog Howe kontrol over New York City og rykkede tværs over øen. Howe rapporterede kun 12 døde blandt sine mænd, mens han hævdede at have forårsaget omkring 60 døde og sårede på amerikansk side og at have taget omkring 320 fanger.

De amerikanske styrker trak sig tilbage til Harlem Heights, hvor der dagen efter stod et større slag.