Lauritz la Cour

dansk landmand, godsejer og politiker (1802-1875)

Lauritz Ulrik la Cour (født 6. april 1802 i Odder, død 27. februar 1875Skærsø) var en dansk landmand, godsejer og politiker.

Lauritz la Cour
Lauritz la Cour. Litografi fra 1898 af Harald Jensen efter fotografi fra ca. 1860
Personlig information
Født 6. april 1802 Rediger på Wikidata
Odder, Danmark Rediger på Wikidata
Død 27. februar 1875 (72 år) Rediger på Wikidata
Skærsø, Danmark Rediger på Wikidata
Forældre Lotte Guldberg og Jørgen la Cour
Søskende Peter Christian la Cour Rediger på Wikidata
Ægtefælle Ellen Kirstine Poulsen
Børn Hans Christian Ditlev la Cour,
Poul la Cour,
Jenny la Cour Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Landmand, godsejer, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af degnen Jørgen la Cour og Lotte f. Guldberg. Hos en af datidens fremmeligste landmænd, krigsråd Møller til Rodsteenseje, fik Lauritz la Cour sin agronomiske uddannelse. Kun 23 år gammel købte han 1825 hovedgården Skærsø ved Ebeltoft, og drev han end til forskellig tid andre gårde sammen med Skærsø, er det dog på denne ejendom, hans hovedvirksomhed faldt, og til hvilken hans navn er knyttet. Få år efter, at la Cour havde overtaget Skærsø, begyndte der for landbruget en udviklingsperiode med nye og mere rationelle fremgangsmåder; ikke blot for sin egn, men i en vid omkreds blev han banebryderen for de fleste af tidens forbedringer, og mangfoldige landmænd søgte råd og vejledning hos ham, der var "en saa helstøbt Landmand, som vi kun have set faa".

La Cour blev 1834 valgt til medlem af den viborgske stænderforsamling og deltog i stændermøderne i Viborg 1836, 1838 og 1840, og 1858 valgtes han til folketingsmand for Randers Amts 5. kreds, som han repræsenterede indtil 1861. Fra tid til anden beklædte han desuden mange andre tillidshverv. 1841-45 var han formand for Dråby Sogneforstanderskab, 1841-49 skolepatron, 1845-49 og 1854-58 medlem af Randers Amtsråd, og blev landvæsenskommissær for Randers Amt 1858. 1871 overdrog han Skærsø til to sønner.

5. oktober 1833 ægtede han Ellen Kirstine Poulsen, datter af Niels Poulsen til Rolsegård. Begge ægtefællerne skildres som varmtfølende og sjældent sympatiske personer (bl.a. af Pauline Worm og Morten Pontoppidan). La Cour døde 27. februar 1875.

Lauritz Ulrik la Cour er bror til Peter Christian la Cour[1] og halvbror på mødrene side til Immanuel Barfod.[2][3]

Han er begravet på Dråby Kirkegård.

En mindesten blev rejst i Skærsø Skov 1902. Der findes et litografi fra 1898 af Harald Jensen efter fotografi fra ca. 1860

Referencer redigér

  1. ^ Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København
  2. ^ Poul Bredo Grandjean (17. juli 2011), "Immanuel Barfod", Dansk Biografisk Leksikon
  3. ^ "Christine Charlotte Guldberg", finnholbek.dk: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt, hentet 28. maj 2022

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.