Limes Germanicus
Limes Germanicus var den befæstede grænse, der adskilte Romerriget fra de germanske stammer. Den blev opført fra år 83 e.Kr. til omkring 260. På dens højeste gik den fra Nordsøen langs Rhinen til Regensburg ved Donau.
Limes i øvre Germanien og Raetia var en 550 km lang del af limes med anlæg mellem Rhinen og Donau. Forsvarsbyggerierne ved grænsen er i dag mindesmærker og siden 2005 på UNESCOs verdensarvsliste.
Limes betyder på latin "grænsevej" eller "ubevokset strækning" og anvendes i dag hovedsageligt om grænsevolden ved rigets nordlige grænse. Den tyske del er opkaldt efter de romerske provinser som fandtes her: Raetia og Germania Superior (øvre Germanien).
Limes i øvre Germanien følger ikke kun de naturlige grænser som vandløb eller bjergkæder. Forsvarsanlæggenes funktion er ikke helt klarlagt. Det antages at hovedformålet var overvågningen af handelsvejene. Anlæggene havde ingen mulighed for at modstå et større militært angreb. For at sikre handel med germansk folkeslag havde Limes et stort antal grænseovergange.
