Limfjordsmuseet

museum ved Løgstør

Limfjordsmuseet, som ligger ved Frederik den VII's kanal i den vestlige udkant af Løgstør, er et fiskerimuseum, som primært udstiller redskaber, fartøjer og andet fra tidligere tiders fiskeri i Limfjorden.

Limfjordsmuseet
Limfjordsmuseet
Generelle informationer
Type Fiskerihistorie
Adresse Kanalvejen 40, 9670 Løgstør
Eksterne henvisninger
Limfjordsmuseets hjemmeside

Museet arrangerer sejlture på kanalen, som kaldes "Danmarks længste museumsgenstand". Den er 4,4 kilometer lang og blev bygget af 400 mand med hakke, skovl, spade og trillebør i 1856-61.

Også den 25 tons tunge og velfungerende drejebro over kanalen er blandt museumsattraktionerne.

Det fredede område langs kanalen har udviklet sig til et næsten bilfrit område, og i 2008 åbnedes et nyt maritimt oplevelsescenter. Museet er en del af Limfjordsmuseernes Samvirke

Eksterne kilder/henvisninger redigér

56°57′51.81″N 9°14′25.69″Ø / 56.9643917°N 9.2404694°Ø / 56.9643917; 9.2404694