Liturgiske farver
| Kirkeårets liturgiske farver | ||
|---|---|---|
| 1. søndag i advent | ||
| 2. s. i advent | ||
| 3. s. i advent | ||
| 4. s. i advent | ||
| Juleaften | ||
| Juledag | ||
| Sankt Stefan | ||
| Julesøndag | ||
| Nytårsdag | ||
| Helligtrekonger | ||
| 1. s. efter helligtrekonger | ||
| 2. s. efter helligtrekonger | ||
| 3. s. efter helligtrekonger | ||
| 4. s. efter helligtrekonger | ||
| 5. s. efter helligtrekonger | ||
| Sidste s. efter helligtrekonger | ||
| Septuagesima | ||
| Seksagesima | ||
| Fastelavn | ||
| 1. s. i fasten | ||
| 2. s. i fasten | ||
| 3. s. i fasten | ||
| Midfaste | ||
| Mariæ bebudelsesdag | ||
| Palmesøndag | ||
| Skærtorsdag | ||
| Langfredag | ||
| Påskedag | ||
| 2. påskedag | ||
| 1. s. efter påske | ||
| 2. s. efter påske | ||
| 3. s. efter påske | ||
| Store bededag | ||
| 4. s. efter påske | ||
| 5. s. efter påske | ||
| Kristi himmelfartsdag | ||
| 6. s. efter påske | ||
| Pinsedag | ||
| 2. pinsedag | ||
| Trinitatis | ||
| 1. s. efter trinitatis | ||
| 2. s. efter trinitatis | ||
| 3. s. efter trinitatis | ||
| 4. s. efter trinitatis | ||
| 5. s. efter trinitatis | ||
| 6. s. efter trinitatis | ||
| 7. s. efter trinitatis | ||
| 8. s. efter trinitatis | ||
| 9. s. efter trinitatis | ||
| 10. s. efter trinitatis | ||
| 11. s. efter trinitatis | ||
| 12. s. efter trinitatis | ||
| 13. s. efter trinitatis | ||
| 14. s. efter trinitatis | ||
| 15. s. efter trinitatis | ||
| 16. s. efter trinitatis | ||
| 17. s. efter trinitatis | ||
| 18. s. efter trinitatis | ||
| 19. s. efter trinitatis | ||
| 20. s. efter trinitatis | ||
| 21. s. efter trinitatis | ||
| Allehelgen | ||
| 22. s. efter trinitatis | ||
| 23. s. efter trinitatis | ||
| 24. s. efter trinitatis | ||
| 25. s. efter trinitatis | ||
| 26. s. efter trinitatis | ||
| Sidste s. i kirkeåret | ||
Liturgiske farver er et udvalg af farver, som er knyttet til hver helligdag i kirkeåret. Disse kan finde anvendelse på de paramenter (messehagel m.m.) som præsterne bærer under altertjenesten og i kirkens udsmykning på de enkelte dage. Farverne har forskellig symbolsk betydning.
Danmark redigér
I Folkekirken benyttes hvid, rød, grøn, sort og violet således:
- Hvid (fest og renhed): Store festdage. Den "hvide" farve kan evt. være en gul eller gylden farve
- Rød (blod og ånd (ild)): Sankt Stefans dag (2. juledag) og i pinsen
- Grøn (håb, vækst): Dage uden specielt præg (Hellig tre konger- og trinitatistiden)
- Sort (sorg): Begravelser og på langfredag
- Violet (bod): Advents- og fastetiden samt Store Bededag.
De søndage, der indleder en længere periode (1. søndag i advent, helligtrekongersdag og Trinitatis søndag), kan opfattes enten som hvide festdage[1][2] eller som en del af de perioder, der følger bagefter (henholdsvis violet og grøn).[3]
Norge redigér
I Den norske kirke bruges rød, hvid, grøn og violet efter følgende regler:
- Rød: Kristi lidelsesfester og pinse
- Hvid: Påske og jul, bryllup, dåb, konfirmation (ved de to sidste kan også kirkeårstidens farve bruges)
- Grøn: Det almindelige kirkeår
- Violet: Faste- og adventstiden, begravelser, skriftemål, sørgegudstjenester
Referencer redigér
- ^ Liturgisk cirkel, Selskabet for Kirkelig Kunst, hentet 1. december 2019
- ^ Ole Brinth, Helle Christiansen og Marianne Christiansen (2005), Året og dagen. Liturgisk håndbog II, København: Forlaget Anis, s. 50, 84, 121
- ^ Nana Hauge (31. juli 2007), Det betyder kirkeårets farver, Kristendom.dk, arkiveret fra originalen 31. august 2019, hentet 1. december 2019
 | Spire Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |