Livsformer (planter)
Planter kan klassificeres funktionelt, dvs. efter deres livsformer. Der er foreslået adskillige inddellingssystemer. Nogle af dem er:
1: Fanerofyt (træ, busk, lian);
2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk);
4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne);
5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst);
7: Helofyt (sumpplante);
8 + 9: Hydrofyt (vandplante).
Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget.
Oldtiden redigér
En af første som klassificerede planter og dyr efter livsformer var Aristoteles hvis skrifter er gået tabt. Hans elev Theofrastos inddelte planter efter hvordan de gror i værket Historia Plantarum i ca. 350 f.v.t. i formerne: træ, busk og urt.[1]
Warmings system redigér
Den danske botaniker Eugen Warming var den første som brugte begrebet "livsform" i bogen Plantesamfund fra 1895.[2] Warnings første klassifikation af planter var allerede i hans værk Om Skudbygning, Overvintring og Foryngelse (1884) Klassifikationen var baseret på minutiøse observationer da han dyrkede vilde planter fra frø i Københavns botaniske have. Han havde fjorten uformelle grupper baseret på plantens levetid, livskraft, varighed af over- eller underjordiske skud, overvintringsmetode og graden og typen af rhizomet forgrening.
Warming videreudviklede sit system yderligere i Om Planterigets Livsformer (1908).[3] Her præsenterede han et hierarkisk system hvor han først inddelte planter i heterotrofer og autotrofer. Autotrofer underinddelte han i vandplanter og landplanter som igen inddelt i forskellige typer.
Det Raunkiærske system redigér
Uddybende artikel: Raunkiærske systemDen danske botaniker Christen Raunkiær udarbejdede i 1903 det Raunkiærske system som går ud på at inddele planterne efter hvordan de overlever ugunstige årstider (vinter eller tørketid) og knoppernes placering i forhold til jordoverfladen.[4] I efterfølgende værker viste han sammenhængen mellem klima og den relative hyppighed af hans livsformer.[5][6][7]
Systemet har typerne:
- A. Fanerofytter: Høje planter, som kan ses hele året, og som har deres overvintringsknopper mindst 25 cm oppe over jorden, dvs. (træer, lianer og de fleste buske.
- B. Chamæfytter: Lave planter, som kan ses hele året, og som har deres overvintringsknopper mindre end 25 cm oppe over jorden. Gruppen omfatter dværgbuske.
- C. Hemikryptofytter:: Planter der visner ned til knopper, der sidder i eller ved jordoverfladen, og ofte skjules om vinteren. Gruppen omfatter mange stauder, græsser og bregner.
- D. Geofytter: Planter der visner bort, så kun de underjordiske dele (løg, knolde eller jordstængler) overvintrer. Gruppen omfatter mange stauder, løgvækster og toårige planter.
- E. Helofytter: Sumpplanter, der har rodnettet under lavt vand og toppen i fri luft.
- F. Hydrofytter: Vandplanter.
- G. Epifytter: Planter, som vokser på andre planter.
- H. Therofytter: Planter, som klarer de barske årstider i form af frø eller sporer, enårige planter.
Kilder redigér
- ^ Niklas, K.J. 2008. Life Forms, Plants. In: Jørgensen SV (ed.). Encyclopedia of ecology. Amsterdam: Elsevier, p. 2160–2167, [1].
- ^ Warming, E. (1895) Plantesamfund - Grundtræk af den økologiske Plantegeografi. P.G. Philipsens Forlag, Kjøbenhavn; Kapitel 2 "Livsform (Vegetationsform)" s. 3-6.
- ^ Warming, E. (1908) Om Planterigets Livsformer. G.E.C. Gad, København.
- ^ Raunkiær, C. (1904) Om biologiske Typer, med Hensyn til Planternes Tilpasninger til at overleve ugunstige Aarstider. Botanisk Tidsskrift 26, p. XIV.
- ^ Raunkiær, C. (1911) Det arktiske og antarktiske Chamæfyteklima. I: Biologiske Arbejder tilegnede Eug. Warming paa hans 70 Aars Fødselsdag den 3. Nov. 1911. Kjøbenhavn.
- ^ Raunkiær, C. (1914) Sur la végétation des alluvions méditerranéennes françaises. Mindeskrift i Anledning af Hundredeaaret for Japetus Steenstrups Fødsel (red. H.F.E. Jungersen & E. Warming), s.. 1-33. København.
- ^ Raunkiær, C. (1918) Über das biologische Normalspektrum. Biologiske Meddelelser / Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, 1 (4), 1-17.