Lundtoftebanen var en planlagt S-bane, der skulle have gået fra Jægersborg til Nærum.

Busstoppested ved Nærum Station. Her skulle Lundtoftebanen have haft endestation.

Lundtoftebanen blev et projekt, hvor anlægget blev begyndt af DSB, men aldrig gjort færdig. Banen skulle udgå fra Gentofte Station, følge Nordbanen indtil Jægersborg og derefter følge Hørsholmvejen (nu Helsingørmotorvejen), med stationerne Fortunen og Lundtofte frem til Nærum Station og eventuelt videre til Gl. Holte. Der var en forventning til, at udbygning af arealerne på Lundtoftesletten ville skabe grundlag for trafik til banen.

Der kom lovhjemmel til ekspropriationen af arealer i 1951, og indtil 1966 blev der punktvis anlagt dæmninger og broer flere steder. Projektet led af ikke at blive prioriteret særlig højt i forhold til fx Hareskovbanen og Køge Bugt-banen. I 1977 blev anlægsloven ophævet og projektet endelig opgivet.

Litteratur redigér

  • Thomassen, P. Lundtoftebanen, 1975. 28 sider, ill. Også inkluderet i Søllerød Årbog 1974 s. 93-113, ISBN. 87-87113-42-2.
  • Lov nr. 180 af 4. april 1951 om bemyndigelse for ministeren for offentlige arbejder til ekspropriation til anlæg af en dobbeltsporet banelinie fra Jægersborg til Lundtofte og Nærum. Jf. Rigsdagsårbogen 1950-51 s. 340-341.


 Spire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.