MG ZT var en højtydende version af den store mellemklassebil Rover 75, bygget af MG Rover Group på MG Rovers fabrik i Longbridge. Bilen fandtes også i en stationcarudgave kaldet MG ZT-T. Designet var magen til Rover 75, men med stærkere fjedre og andre forbedringer af undervognen. Produktionen begyndte i 2001 og sluttede i 2005 samtidig med MG Rover Groups konkurs.

MG ZT
MG ZT
Produktion
Producent MG
Koncern MG Rover Group
Model ZT
Produktionsår 20012005
Produktionssted Longbridge, Storbritannien
Karrosseri og platform
Type Stor mellemklassebil
Karrosseriformer 4-dørs sedan
5-dørs stationcar
Teknik 260+:
Langsliggende frontmotor,
baghjulstræk
Øvrige versioner:
Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Rover 75
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,8−4,6 liter (88−191 kW)
Diesel:
2,0 liter (85−96 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2746 mm
Længde 4747 mm
Bredde 1778 mm
Højde 1417 mm
Kronologi
Forgænger Rover 620ti
Efterfølger MG 7
Denne MG ZT-T blev i 2003 verdens hurtigste stationcar.

Historie redigér

I 2001, tre år efter introduktionen af Rover 75 og mindre end et år efter Phoenix Consortium havde købt MG Rover Group af BMW, kom MG ZT og MG ZT-T på markedet. I udviklingsfasen hed modellerne X10 og X11. Bilens konstruktion var identisk med Rover 75, dog havde modellen et mere sportsligt og aggressivt udseende.

I 2003 præsenteredes 260+-modellen (kodenavne X12 og X13) med 4,6-liters V8-motor fra Ford Mustang. Modellen måtte til dette formål omstilles fra for- til baghjulstræk og blev i store træk konstrueret af motorsports- og ingeniørfirmaet Prodrive, før den kom videre til MG Rover. Den eneste udefra synlige forskel mellem 260+ og de andre ZT-modeller var det firedelte udstødningsrør.

Ligeledes i 2003 introduceredes en aerodynamisk optimeret MG ZT-T med 6,0-lites V8-motor med 765 hk med kodenavnet X15, som blev verdens hurtigste stationcar med en topfart på 360,9 km/t. Modellen opnåede denne hastighed ved det 55. årlige Bonneville Speed Week i Bonneville Flats.

I 2004 modificerede MG designet på ZT og ZT-T, så de ligesom resten af modelprogrammet kom til at se mere moderne ud.

Nanjing Automobile Group i Kina købte MG Rover i juli 2005, tre måneder efter selskabets konkurs. Produktionen af MG ZT genoptoges i foråret 2007 under navnet MG 7[1].

Modeller redigér

  • ZT115/ZT115+ CDT (commonrail-turbodiesel fra BMW med 85 kW (115 hk))
  • ZT135/ZT135+ CDTi (commonrail-turbodiesel fra BMW med 96 kW (131 hk))
  • ZT120/ZT120+ (1,8-liters Rover R4-motor fra K-serien, 88 kW (120 hk))
  • ZT160/ZT160+ (i starten neddroslet 2,5-liters Rover V6-motor med 118 kW (160 hk), senere tuboladet 1,8-liters Rover R4-motor fra K-serien)
  • ZT180+ (2,5-liters Rover V6-motor med JatCo-automatgear og 130 kW (177 hk))
  • ZT190/ZT190+ (2,5-liters Rover V6-motor med 140 kW (190 hk))
  • ZT260+ (4,6-liters V8-motor fra Ford Mustang med 191 kW (260 hk))

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér