Mads Junker

dansk fodboldspiller (1981-)

Mads Junker (født 21. april 1981 i Humlebæk) er en tidligere dansk professionel fodboldspiller. Hans primære position på banen var i angrebet. Han var under VM 2014 ekspert på DR og under VM 2022 ekspert på TV 2.

Mads Junker
Personlig information
Fulde navn Mads Junker
Født 21. april 1981 (42 år)
Humlebæk, Danmark
Højde 186 cm
Position Angriber
Ungdom
Humlebæk BK
Helsingør IF
Nørrebro FF
FC Svendborg
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1999–2002 Lyngby Boldklub 23 (4)
2000–2001Fremad Amager (leje) 27 (16)
2002-2003 Brøndby IF 11 (0)
2003-2004 Ølstykke FC 30 (23)
2004–2006 FC Nordsjælland 52 (28)
2006-2010 Vitesse 86 (17)
2009-2010Roda JC (leje) 34 (21)
2010-2012 Roda JC 72 (29)
2012-2014 KV Mechelen 56 (11)
2014 Delhi Dynamos
Landshold
2000–2001 Danmark U/19 2 (1)
2002 Danmark U/20 5 (0)
2000–2001 Danmark U/21 6 (0)
2006–2012 Danmark 7 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Spillerkarriere redigér

Junker kom til FC Nordsjælland fra Brøndby IF d. 1. juli 2004, hvor angriberen nåede 55 kampe og 31 mål, inden han d. 5 januar 2006 skiftede til hollandske SBV Vitesse i Arnhem, Holland, på en 4½-årig kontrakt. Der fik han, d. 15-01-2006, debut mod Feyenoord i Arnhem – en kamp som Feyenoord vandt 1-0. Op til sæsonen 2009/10 blev Junker udlejet til Roda JC.

Den 16. august 2006 debuterede han på det danske A-landshold i venskabskampen mod Polen, som blev vundet med 2-0. Han har desuden spillet på diverse ungdomslandshold (10 kampe i alt. Junkers landskamp nummer to var onsdag den 11. august 2010 i Parken mod et reservespækket tysk landshold, som stillede op uden nogen nævneværdige spillere fra deres VM bronzesucces. Junker kom på banen efter 55 minutter i stedet for Nicklas Pedersen. Junker scorede til slutresultatet 2-2 efter et enormt drop af den tysker keeper Tim Wiese.

I midten af juni 2012 underskrev Junker en toårig kontrakt med den belgiske Jupiler Pro League-klub KV Mechelen.[1]

I juli 2014 skrev Junker under på en kontrakt med Indian Super League-klubben Delhi Dynamos FC.[2]

Landsholdskarriere redigér

Junker fik sin debut for det danske fodboldlandshold den 16. august 2006 i en venskabskamp mod Polens fodboldlandshold, da han erstattede Nicklas Bendtner i det 67. minut.[3] Inden da havde han spillet seks kampe for Danmark U/21, fem kampe for Danmark U/20 og to kampe for Danmark U/19.

Landsholdsmål redigér

Danmarks mål er først.
# Dato Stadion Modstander Score Resultat Type
1 11. august 2010 København, Danmark   Tyskland 2–2 2–2 Venskabskamp

Referencer redigér

  1. ^ Gørtz, Teis Jeppe (19. juni 2012). "Officielt: Junker til KV Mechelen". Sporten.dk. Hentet 19. juni 2012.
  2. ^ http://www.sportskeeda.com/football/former-denmark-duo-to-play-for-isls-delhi-franchise/
  3. ^ "Danamark - Polen 2 - 0". DBU.

Eksterne henvisninger redigér