Mahdi Fleifel (født 25. oktober 1979 i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater) er en palæstinensisk-dansk filminstruktør. Han er især kendt for den meget prisvindende dokumentarfilm A World Not Ours fra 2012.

Mahdi Fleifel
Personlig information
Født 25. oktober 1979 (44 år) Rediger på Wikidata
Dubai, Forenede Arabiske Emirater Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filminstruktør, manuskriptforfatter, instruktør Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Nomineringer Europæiske Filmpris for bedste kortfilm (2016, 2018) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Baggrund redigér

Mahdi Fleifels far og mor stammede begge fra den palæstinensiske flygtningelejr Ain El-Helweh i Libanon. De flyttede til Dubai for at komme væk fra udsigtsløsheden i flytningelejren, og her blev Mahdi født i 1979. Da faren mistede sit job, blev familien nødt til at vende tilbage til lejren, men rejste to år senere, da Mahdi var 9 år, til Danmark, hvor familien slog sig ned i Ålsgårde ved Helsingør. Mahdi blev dansk statsborger og tog klassisksproglig studentereksamen, men har siden 2000 boet, studeret og arbejdet i England, og fra 2014-2018 i Amsterdam. Efter en tid på University of Wales, Newport startede Mahdi Fleifel i 2007 på den britiske National Film and Television School i Beaconsfield, hvorfra han i 2009 blev færdiguddannet som fiktionsinstruktør.[1][2]

A World Not Ours redigér

Fleifels mest kendte film er A World Not Ours, en dokumentarisk beretning om flygningelejren Ain El-Helweh, der bygger på 30 års optagelser fra lejren, blandt andet fra amatør-optagelser taget under Fleifels gentagne sommerferie-ophold i lejren som barn. Ikke mindst scenerne med Fleifels bedstefar gør indtryk i filmen. I Politiken kaldte anmelderen den "forfriskende anderledes" og "en meget anden slags film om palæstinensernes situation, end man er vant til",[3] mens Kristeligt Dagblad omtalte den som "den musikalsk boblende og menneskevarme film, der er blevet beskrevet som Woody Allen møder Kafka i en palæstinensisk flygtningelejr".[4] Filmen er blevet vist på festivaler i det meste af verden og har modtaget et væld af priser.[5] Således modtog den fredsprisen på Berlinalen i 2013, den første Spot Film Pris på den danske SPOT Festival i 2014[6] og prisen som Best International Film på Edinburghs filmfestival i 2013.

I 2021 købte streamingtjensten Netflix filmen sammen med fire andre af Fleifels film til streaming for brugerne.[7]

Filmpriser og filmografi redigér

Udmærkelser redigér

Mahdi Fleifels film er blevet nomineret til 196 filmpriser internationalt og har vundet 91.[8] De fleste udmærkelser skyldes A World Not Ours, men også Fleifels øvrige arbejde i form af kortfilm har vundet udmærkelser på diverse filmfestivaler mv. verden over. I 2016 modtog Fleifel Sølvbjørnen for kortfilmen A Man Returned på Berlinalen. I 2017 blev hans kortfilm A Drowning Man nomineret til Guldpalmen i Cannes, og i 2018 modtog han prisen for bedste korte dokumentar for I Signed The Petition på IDFA (International Documentary Festival Amsterdam). Både A Man Returned og I Signed the Petition var desuden nominerede til bedste kortfilm ved European Film Awards i henholdsvis 2016 og 2018.

Filmografi redigér

  • 2012 A World Not Ours (dokumentarfilm, 93 min.)
  • 2014 Xenos (dokumentarkortfilm)
  • 2015 20 Handshakes for Peace (dokumentarkortfilm)
  • 2016 A Man Returned (dokumentarkortfilm)
  • 2017 A Drowning Man (kortfilm)
  • 2018 I Signed the Petition (dokumentarkortfilm)
  • 2020 3 Logical Exits (dokumentarkortfilm)

Kilder redigér

  1. ^ Disneyland i Palæstina. Artikel om Mahdi Fleifel og A World Not Ours fra Filmmagasinet Ekko nr. 64, marts-april 2014.
  2. ^ Mine glade dage i flygtningelejren. Interview med Mahdi Fleifel i avisen Information. Informations hjemmeside 8. november 2012. Hentet 26. juli 2014.
  3. ^ Kim Skotte: "Hjemme på sommerferie i eksilet". Anmeldelse i Politiken 17. april 2014.
  4. ^ Ekko af nye nuancer i Mellemøstkonflikten. Artikel i Kristeligt Dagblad 22. marts 2014. Hentet 27. juli 2014.
  5. ^ A World Not Ours: Awards. IMDB.com's hjemmeside. Hentet 27. juli 2014.
  6. ^ "'A World Not Ours' vinder SPOT Film Prisen. SPOTFestivals hjemmeside. Hentet 27. juli 2014". Arkiveret fra originalen 13. august 2014. Hentet 27. juli 2014.
  7. ^ Det var nødvendigt for mig at fortælle om det sted, jeg tog på sommerferieophold, mens mine venner var på Rhodos og Mallorca. Artikel på politiken.dk 15. november 2021. Bragt i avisens papirudgave under titlen "Hvis ikke det giver søvnløse nætter at lave en film, er det ikke umagen værd" 14. november 2021.
  8. ^ Mahdi Fleifel: Awards. IMDB.com's hjemmeside. Hentet 21. oktober 2014.

Eksterne henvisninger redigér