Maria Nielsen (rektor)
Maria Nielsen (født 20. september 1882 i Vemmetofte, død 11. september 1931 i København) var en dansk historiker og gymnasierektor.
Maria Nielsen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 20. september 1882 |
Død | 11. september 1931 (48 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Skoleleder, historiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Maria Nielsens far, der var klosterlæge ved Vemmetofte Kloster, døde, da hun kun var 15 år gammel, men ved moderens hjælp, Amalia, født von Schindel, gennemførte hun studentereksamen i 1904 og skoleembedseksamen (cand.mag.) i 1910 med historie som hovedfag, og efter ni år som adjunkt ved forskellige gymnasier blev hun rektor for Rysensteen Gymnasium i 1919 og virkede her til sin alt for tidlige død som 49-årig. Hun forblev ugift.
Maria Nielsen var meget fagligt aktiv. Hun var medlem af bestyrelsen for Privatskolens fagordnede Lærerforening 1917-19 og for De kommunale Gymnasieskolers Lærerforening 1919-21 og igen fra 1923, og fra 1923 var hun også formand for De højere Skolers Kunstaftner. Hun tog initiativ til stiftelsen af Foreningen af Gymnasie- og Seminarielærere i Historie i februar 1926 og var foreningens formand til sin død. Hun var optaget af nye pædagogiske tanker i historieundervisningen, herunder at gøre metoderne mere ensartede og begrænse hukommelsesstoffet. I denne forbindelse var hun med til at arrangere et nordisk historielærermøde på Hindsgavl i 1926.
Kilder redigér
- Kraks Blaa Bog 1927
- A.J. West: Foreningen af Gymnasie- og Seminarielærere i Historie i Dansk Skole-Stat, IV, p. 18 f. 1934