Marie-Suzanne Giroust

kunstmaler (1734–1772)

Marie-Suzanne Giroust (født 9. marts 1734 i Paris, død 31. august 1772 i Paris) var en fransk pastelmaler. Ved giftermål fik hun efternavnet Roslin, og hun findes benævnt Suzanne Roslin.

Marie-Suzanne Giroust

Personlig information
Født 9. marts 1734 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død 31. august 1772 (38 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Dødsårsag Brystkræft Rediger på Wikidata
Ægtefælle Alexander Roslin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Maurice Quentin de La Tour, Joseph-Marie Vien Rediger på Wikidata
Medlem af Académie de peinture et de sculpture (fra 1770) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, pastelist, miniaturemaler Rediger på Wikidata
Fagområde Pastelmaleri Rediger på Wikidata
Arbejdssted Paris Rediger på Wikidata
Genre Portræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Marie Suzanne Giroust - Roslin malet af hendes mand Alexander Roslin.
Alexander Roslin – ”Damen med sløret” (1768). Portræt af Marie-Suzanne Giroust

Som syvårig mistede Marie-Suzanne sin far, der var juveler. Da hun var 11, døde også hendes mor, og hun flyttede ind hos slægtninge. Arven efter faderen gav hende mulighed for selv at vælge et erhverv. Hun benyttede muligheden til at lære at male. Hun studerede hos Quentin de La Tour (1704-1788), men det var især i atelieret hos Joseph-Marie Vien (1716-1809), at hun følte sig rigtig velkommen. I dette atelier mødte hun allerede i 1752 den svenske maler Alexander Roslin. De to forelskede sig i hinanden, men Marie-Suzannes formynder kunne ikke acceptere denne udlænding, der var protestant, som hendes ægtemand. Så parret måtte vente længe, før de kunne gifte sig den 8. januar 1759. De fik tre døtre og tre sønner, hvoraf to døtre og to sønner nåede voksenalder.

Alexander Roslin anerkendte sin hustrus talent og erkendte åbent, at hun var en bedre pastelmaler end han selv. Han brugte hende som model til mange portrætbilleder. Kort tid efter fødslen af sit sjette barn blev Marie-Suzanne Giroust den 1. september 1770 medlem af Académie royale. Hun døde i 1772 af brystkræft.

Værker redigér

  • Portræt af M. Pigalle (1771), på Musée du Louvre, Paris
  • Tre portrætter på Institut Tessin, Paris
  • Et portræt på kunstmuseet i Troyes
  • Selvportræt i færd med at kopiere et portræt af Quentin de La Tour (1771-72), forsvundet, foto i Lindbergs bog.

Eksterne kilder/henvisninger redigér

  • Marie-Jo Bonnet: "Femmes peintres à leur travail : de l’autoportrait comme manifeste politique (XVIIIe-XIXe siècles)" in Revue d'histoire moderne & contemporaine, 49-3 (juli-september 2002), s. 140-167. ISBN 2-7011-3108-1
  • Per Bjurström: Roslin. 1993. ISBN 91-7119-555-6
  • Gunnar W. Lindberg: Roslin : Liv och verk : Avec un résumé en français et le catalogue des oeuvres. (3 bind). Malmø 1957.