Martin Hansen (fodboldspiller, født 1990)

dansk fodboldspiller (1990-)

Martin Hansen (født 15. juni 1990) er en dansk fodboldspiller (målmand), der spiller for superliga-klubben OB. Han har tidligere spillet i Viborg FF, FC Nordsjælland, SC Heerenveen, ADO Den Haag, Basel og FC Ingolstadt 04. I sine ungdomsår spillede han i Brøndby IF og Liverpool F.C.

Martin Hansen
Personlig information
Fulde navn Martin Hansen
Født 15. juni 1990 (33 år)
Glostrup, Danmark
Højde 188 cm
Position Målmand
Klubinformation
Nuværende
OB
Nummer 1
Ungdom
2005–2006 Brøndby IF
2006–2010 Liverpool U18 & U21
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2010–2012 Liverpool 0 (0)
2011Bradford City (leje) 4 (0)
2012–2013 Viborg FF 43 (0)
2013–2014 FC Nordsjælland 15 (0)
2014–2016 ADO Den Haag 65 (1)
2016–2018 FC Ingolstadt 04 26 (0)
2017–2018SC Heerenveen (leje) 23 (0)
2018–2019 Basel 9 (0)
2019 Strømsgodset 13 (0)
2020–2022 Hannover 96 30 (0)
2022- OB 25 (0)
Landshold
2006 Danmark U/16 1 (0)
2006–2007 Danmark U/17 2 (0)
2008 Danmark U/18 3 (0)
2008–2009 Danmark U/19 11 (0)
2009 Danmark U/21 1 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 6. december 2021.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 19. juli 2013

Karriere redigér

Liverpool FC redigér

Martin Hansen skiftede som ungdomsspiller fra Brøndby IF til engelske Liverpool FC. I begyndelsen af sin karriere i Liverpool spillede Hansen på Liverpools ungdomshold, hvor han blandt andet var med at vinde U/18 finalen i FA Cuppen,[1] inden han blev rykket op på førsteholdet i 2007.[2]

Martin Hansen nåede ikke at få debut for Liverpool FC's førstehold, men blev udtaget til reservemålmand i en række kampe.[3]

Viborg FF redigér

I januar 2012 indgik Martin Hansen en halvanden årig aftale med Viborg FF i den danske 1. division.[4][5] Han slog sig lynhurtig fast som en profil i 1. division og høstede roser for sin præstationer blandt egne[6] og modstandernes trænere.[7] På grund af sine sportslige ambitioner om at spille i Superligaen eller udlandet meddelte Hansen i december 2012, at han ville forlade Viborg FF ved kontraktens udløb i sommeren 2013.[8]

FC Nordsjælland redigér

I maj 2013 offentliggjorde Superligaklubben FC Nordsjælland, at man havde indgået en aftale med Martin Hansen gældende frem til udgangen af 2016.[9]

ADO Den Haag redigér

Den 11. juli 2014 blev han hentet til ADO Den Haag i den hollandske Æresdivision. Den 11. august 2015 scorede han et mål med hælen i overtiden efter et frispark. Det var i en kamp mod PSV Eindhoven, hvor ADO Den Haag var bagud 1-2. Hansen sikrede dermed sit hold et vigtigt point, og målet gik verden rundt.

FC Ingolstadt redigér

I juni 2016 tegnede Martin Hansen en 4-årig kontrakt med bundesligaklubben FC Ingolstadt. Efter hans første sæson i klubben rykkede Ingolstadt ned fra Bundesligaen, og Martin Hansen ytrede ønskede om at komme til en anden klub for at bevare det høje niveau. Ønsket blev efterkommet af FC Ingolstadt, som har udlejet ham til den hollandske klub SC Heerenveen.

Heerenveen redigér

Den 31. august 2017 blev Martin Hansen hentet til Heerenveen i den hollandske Æresdivision på en lejeaftale fra FC Ingolstadt i Bundesligaen i Tyskland.[10] I sin første kamp for Heerenveen stod han igen overfor PSV Eindhoven, som han tidligere havde scoret det berømte hælmål imod, med hans daværende klub ADO Den Haag. Også denne gang havde Martin Hansen succes mod PSV, da Heerenveen vandt 2-0, og Hansen kom på ugens hold som bedste målmand.[kilde mangler]

Inside Liverpool redigér

I efteråret 2015 udgav forlaget People's Press bogen Inside Liverpool, der var Martin Hansens beretning om sit liv, fortalt til journalisten Jesper Gaarskjær. Trods titlen handlede bogen om hele den hidtidige karriere fra drengeårene i Roskilde Boldklub til tiden i ADO Den Haag.[11]

Referencer redigér

  1. ^ Liverpool-dansker i finalen Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine bold.dk, 20. marts 2007
  2. ^ Agger får dansk selskab på førsteholdet bold.dk, 6. juni 2007
  3. ^ Dansk keeper på bænken for Liverpool, bold.dk, 31.10.10
  4. ^ Hansen skifter til Viborg Viborg FF, 31. januar 2012
  5. ^ Goalkeeper leaves the club Liverpool FC, 31. januar 2012 (engelsk)
  6. ^ Viborg: Hansen en af de bedste i 1. div. bold.dk, 27. april 2012
  7. ^ Ove P. roser Viborgs mirakelmand bold.dk, 12. november 2012
  8. ^ Martin H. mod VFF-exit: Større klub i januar bold.dk, 26. december 2012
  9. ^ Martin Hansen til FC Nordsjælland (Webside ikke længere tilgængelig) 23. maj 2013
  10. ^ Nøhr, Mikkel (31. august 2017). "Martin Hansen skifter til Heerenveen". bold.dk. Hentet 14. september 2017.
  11. ^ "Inside Liverpool. Forlagets hjemmeside. Hentet 10. januar 2015". Arkiveret fra originalen 15. oktober 2017. Hentet 10. januar 2016.

Eksterne henvisninger redigér