Martin Lumbye

dansk erhvervsmand

Martin Lumbye (født 1. januar1972) er en dansk erhvervsmand, som i dag er administrerende direktør i Carama Family Office og Polar Bear, som er et familiekontor og investeringsselskab for henholdsvis Familien Ramstrup og Michael Lund Petersen[1], som begge tjente deres formue som en del af Pandora[2].

Martin Lumbye
Født 1. januar 1972 (52 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Gymnasium, Tilst Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Forretningsperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Indtil februar 2023 var han administrerende direktør og partner i North-East Venture med base i København[3]. Martin Lumbye indledte sin erhvervskarriere i 1997 som presse- og marketingschef i teaterlivet med seks år hos Dr. Dante. I de samme år er han i forskellige perioder også presse- og marketingschef for Granhøj Dans, Mungo Park, Mammutteatret, Østre Gasværk og Copenhagen International Ballet. I januar 2003 tiltrådte han som generalsekretær for Aarhus Festuge og fratrådte tre år efter. I 2006 var han med til at udvikle [4]og lancere rejsesøgemaskinen[5]Momondo og siden sælge virksomheden[6]. Martin Lumbye har også flere bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv. [7] 

Kontrovers om CV redigér

I 2006 skrev Jyllands-Posten en artikel, som beskyldte Martin Lumbye for at have " forskønnet sit cv med blandt andet medlemskab af en bestyrelse, der ikke eksisterer, og i et skuffeselskab uden aktivitet[8]. Martin Lumbye valgte senere at klage over Jyllands-Postens artikel til Pressenævnet i 2014, men fik ikke medhold blandt andet med henvisning til, at fristen for at klage var overskredet[9]. Efter Festugen i 2006 valgte Martin Lumbye at stoppe,[10] og i den anledning roste tidligere Borgmester og formand for Århus Festuge Nicolai Wammen (S) Martin Lumbye for at efterlade en meget stærk og dygtig organisation med balance i økonomien: "Martin har været en stor gevinst for Århus Festuge og dermed for byen. Festugen er en af de største kunst- og kulturfestivaler i Danmark, og Martin har på en meget personlig, dynamisk og kreativ facon været dygtig til at få Festugen til at favne både det internationale og det lokale. Det fortjener han meget stor ros for." [11]Ifølge Lumbye selv skyldtes fratrædelsen personlige årsager, mens anonyme kilder meldte om intern uro og kritik fra Lumbyes eget personale.

Referencer redigér

  1. ^ Nyt familiekontor med Pandora-formuer foretager første investering (watchmedier.dk)
  2. ^ Topchef i North-East Venture stopper (kapwatch.dk)
  3. ^ Investor om Trebo: En af de mest ombejlede selskaber i porteføljen (borsen.dk)
  4. ^ Den vedholdende teamplayer - Mandag Morgen - Uafhængigt innovationshus. Analyser og ny viden. (mm.dk)
  5. ^ Dansk søgemaskine fik hjælp af CNN - TV 2
  6. ^ Momondo solgt for milliarder: Dansk stifter er stolt af brandet (borsen.dk)
  7. ^ Martin Lumbye Hansen - 19 roller i dansk erhvervsliv (proff.dk)
  8. ^ Festugechef smykker sig med lånte titler (jyllands-posten.dk)
  9. ^ Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00678/2 (retsinformation.dk)
  10. ^ "Festugechef: Jeg undskylder og beklager fejl". jyllands-posten.dk. jyllands-posten. 26. maj 2006. Arkiveret fra originalen 28. september 2015. Hentet 3. maj 2024.
  11. ^ https://jyllands-posten.dk/indland/article3335529.ece