Mathias Kring Niebuhr

vinder af DM i debat

Mathias Kring Niebuhr eller Mathias Niebuhr (født 21. marts 2000 i Vejle[1]) er en dansk historiestuderende, vinder af DM i debat (2023)[2] og politiker fra Socialdemokratiet, der i 2024 tillige er kandidat til europaparlamentsvalget.[3]

Mathias Kring Niebuhr
Europaparlamentskandidat for Socialdemokraterne (Region Hovedstaden)
Embedsperiode
maj 2023 – (valget afholdes 9. juni 2024)
Vinder af DM i debat (2023)
Nuværende
Overtaget embede
17. juni 2023
Foregående Simon Fendinge Olsen
Efterfulgt af (vælges i juni 2024)
Formand for den Socialdemokratiske Partiforening i Vejle
Embedsperiode
4. marts 2019 – 12. juni 2021
Foregående Britt Kristensen
Efterfulgt af Bjarne Andersen
Personlige detaljer
Født 21. marts 2000 (24 år)
Danmark Vejle
Fulde navn Mathias Kring Niebuhr
Politisk parti Socialdemokratiet
Beskæftigelse Historiestuderende

I 2019 blev Mathias Niebuhr som 18-årig landets yngste vælgerforeningsformand ved at blive valgt som formand for Socialdemokratiets Partiforening i Vejle.[4]
Han var formand for Socialdemokratiets Regnbuenetværk fra 2019 til 2022.[1]

Kring Niebuhr er bosiddende i Valby i København.[5]

Opvækst og uddannelse redigér

Mathias Kring Niebuhr er født og opvokset i Vejle.[1] I sin folkeskoletid gik han på Hældagerskolen[6] indtil 8. klasse efterfulgt af et år på Rønde Efterskole (2015-2016).[7] Fra 2016 til 2019 gik han på Rødkilde Gymnasium hvorfra han tog studentereksamen fra gymnasiets internationale linje.[6] Niebuhr var engageret i elevrådsarbejde i folkeskoleårene og var formand for elevrådene på såvel Hældagerskolen som Rønde Efterskole.[8][9]
I 2022 blev Kring Niebuhr indskrevet ved historiestudiet på Københavns Universitet.[2]

Politisk engagement redigér

Mathias Niebuhr blev medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i januar 2015, da han gik i 8. klasse, og blev senere samme år medlem af den lokale DSU-bestyrelse.[6] Fra 2017 til 2019 var han formand for DSU i Vejle[10] for så i foråret 2019 i en alder af 18 år at blive valgt som formand for Socialdemokratiets Partiforening i Vejle, den på det tidspunkt yngste partiforeningsformand i Danmark.[11][9][4][a] Han bestred denne post i godt 2 år.[12][13]

Niebuhr stod i efteråret 2019 som medstifter af Socialdemokratiets Regnbuenetværk sammen med bl.a. Mogens Jensen og Flemming Møller Mortensen og fungerede som netværkets formand i perioden 2019-2022.[14][15][16]

I 2020, da sagen om Socialdemokratiets daværende næstformand, Frank Jensens, grænseoverskridende opførsel var på sit højeste, udtalte Mathias Niebuhr sin fulde støtte til den forurettede part DSU-formanden for København, Cecilie Sværke.[17] Ligeledes i 2020 begyndte Mathias Niebuhr at arbejde for Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms Landsforbund og flyttede følgelig til København[18] og i efteråret 2021 blev han engageret som kampagneleder for Mogens Jensens folketingsvalgkamp.[19][18][b] Samme efterår blev Niebuhr også valgt som næstformand i Socialdemokratiets partiforening i Hillerød, en post han bestred frem til 2023.[15]

Niebuhr har aflagt besøg hos politiske søsterorganisationer i henholdsvis Norge, Spanien, Belgien, Færøerne og USA.[18]

Valget til Europaparlamentet 2024 redigér

I begyndelsen af 2023 meldte Mathias Kring Niebuhr sit kandidatur til europaparlamentsvalget det følgende år,[14][1][20] og i maj 2023 blev han udpeget som Region Hovedstadens socialdemokratiske kandidat til valget.[2][c]

Ved den endelig listesammensætning fik Niebuhr en placering som nr. 6 på Socialdemokratiets kandidatliste.[22]

Vinder af DM i debat 2023 redigér

Ved DM i debat 2023 deltog Kring Niebuhr som repræsentant for DSU[23] og ved finalen under Folkemødet i Allinge i juni måned vandt han over Maria Ladegaard fra VU.[24][25][26] Niebuhrs debatindlæg stillede bl.a. skarpt på klassekampen og om hvorvidt 'kultureliten' og overklassen egentlig forstår uligheden og skellet mellem land og by i Danmark?[5]

Diverse tillidsposter redigér

Blandt tillidsposter Mathias Kring Niebuhr har varetaget kan nævnes:

  • Medlem af RHE Elevforenings bestyrelse 2017 – 2018
  • Medlem af Rønde Efterskoles bestyrelse 2020 –
  • Distrikssekretær for DSU Nordsjælland 2021 – 2024
  • Medlem af DSU's hovedbestyrelse 2021 – 2024
  • Medlem af Socialdemokratiet i Region Hovedstadens forretningsudvalg 2022 –

Noter redigér

  1. ^ I forbindelse med valget som formand for Socialdemokratiets partiforening i Vejle i marts 2019 blev Mathias Kring Niebuhr frigjort fra sit arbejde som kampangeleder for René Vilstrup-Bie fra Vejle Nordkredsen, som Niebuhr havde påtaget sig året forinden.[10][11]
  2. ^ Mathias Kring Niebuhr har gennem årene bestridt flere forskellige typer af arbejde såvel indenfor politik som arbejde helt uden relation til politik,[6] og finder en afslapning i som ung politisk aktiv, at have et arbejde, der er helt fri for politik.[18]
  3. ^ Kandidaten indstillet af partiforeningen i Aakirkeby, tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod,[1] valgte at trække sit kandidatur inden afstemningen om Region Hovedstadens kandidat fandt sted.[21]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e Johan Blem Larsen - Politiken, 13. april 2023: "Jeppe Kofod udfordres af ung venstrefløjssocialdemokrat" (s. 7)
  2. ^ a b c Ung socialdemokrat vinder DM i Debat, Altinget.dk, 19. juni 2023, hentet 22. februar 2024
  3. ^ Bert Svalebølle (8. januar 2024), "Drømmer om en plads i EU-Parlamentet", Out & About
  4. ^ a b Stine Lilliecrona & Peter Frandsen Siggaard - DR, 7. marts 2019: "18-årig gymnasieelev bliver lokalformand for de 'voksne' socialdemokrater i Vejle"
  5. ^ a b Trine Bjørn Egede - Politiken, 24. juni 2023: "Debat: Lige nu rykker klassekampen slet ikke noget" (s. 5, 2. sektion)
  6. ^ a b c d Kaare Johansen - Vejle Amts Folkeblad, 10. marts 2019: "Direktørdatteren tændte politisk ild i unge Mathias der mandag skrev socialdemokratisk danmarkshistorie"
  7. ^ Aarhus Motion: Mathias Niebuhr fra Rønde Efterskoles tider, juni 2016
  8. ^ Torben Juhler - Vejle Amts Folkeblad, 18. december 2013: "Graffiti skal kurere elevers skrivekløe" (s. 4)
  9. ^ a b Karoline Lunddal Dam - TV SYD, 5. marts 2019: "18-årig skal stå forrest for Socialdemokratiet"
  10. ^ a b Flemming Larsen - Ugeavisen.dk, 22. juni 2018: "Socialdemokrater har fundet deres kampagneleder til folketingsvalget"
  11. ^ a b Kaare Johansen - Vejle Amts Folkeblad, 5. marts 2019: "S valgte ny formand - Danmarks yngste" (s. 3)
  12. ^ Kaare Johansen - Vejle Amts Folkeblad, 21. juni 2021: "Danmarks yngste S-formand afløses af erfaren partikammerat" (s. 11)
  13. ^ Leif Baun - Fredericia Dagblad, 26. maj 2021: "Drukforskrækkede politikere får ren besked" (s. 18)
  14. ^ a b Tabitha Reeves - The Review - The University of Delaware's Independent Student Newspaper, 15. marts 2022: "A 22-year-old shaking up Danish politics leaves his mark on campus"
  15. ^ a b Socialdemokratiet - Hillerød, 3. oktober 2021: "S i Hillerød satser på ungdommen"
  16. ^ Kristian Lindberg - Berlingske, 15. juni 2022: "Hård lgbt-debat deler socialdemokrater" (s. 4, 3. sektion)
  17. ^ Kaare Johansen - JydskeVestkysten, 19. oktober 2020: "Formand for S i Vejle kalder Frank Jensen 'klam karl'"
  18. ^ a b c d DIPD - Dansk Institut for Partier og Demokrati, 20. september 2023: "Den nye generation af politikere fra to verdener"
  19. ^ Kaare Johansen - Vejle Amts Folkeblad, 21. september 2021: "Mathias springer fra yngste S-formand til eksministers kampagneleder"
  20. ^ Christian Ribergaard - TV 2/Bornholm, 13. april 2023: "Ung jyde vil udfordre Jeppe Kofod i København"
  21. ^ Morten Skærbæk - Politiken, 4. maj 2023: "Efter forvirring: Kofod slår fast, at han forlader politik helt" (s. 8)
  22. ^ Line Rønn Tofte - DR, 24. september 2023: "Se listen: Her er Socialdemokratiets kandidater til Europa-Parlamentet"
  23. ^ Lasse Borris Andersen - Dansk Ungdoms Fællesråd, 2. maj 2023: "Her er deltagerne til DM i Debat 2023"
  24. ^ Walter Turnowsky - Der Nordschleswiger, 21. juni 2023: "Jugendliche wagen sich an schwere Diskussionsthemen heran"
  25. ^ DK Nyt, 17. juni 2023: "Mathias Kring Niebuhr fra DSU vandt DM i Debat i år"
  26. ^ Dansk Ungdoms Fællesråd, 17. juni 2023: "Mathias Kring Niebuhr vinder DM i Debat 2023"