Mazda 818 var en lille mellemklassebil, som Mazda i Japan byggede mellem 1973 og 1979. Sammen med modellerne 1000, 1500/1800 og 616 var 818 en af de første modeller, som Mazda eksporterede til Europa. På andre markeder solgtes bilen som Mazda Familia (USA og Japan) eller Mazda 808 (USA, Australien og New Zealand). Modelnavnet Familia havde af Mazda tidligere været benyttet på modellerne 800 og 1000, og senere også af 323. Da Mazda 1000 og 818 på mange markeder blev solgt sideløbende med hinanden, blev 818 for at kunne kende forskel også betegnet Grand Familia.

Mazda 818
Mazda 818 Limousine (1974)
Produktion
Producent Mazda
Model 818
Andre navne Mazda Familia
Mazda 808
Produktionsår 19731979
Karrosseri og platform
Type Lille mellemklassebil
Karrosseriformer 4-dørs sedan
5-dørs stationcar
2-dørs coupé
Teknik Langsliggende frontmotor,
baghjulstræk
Beslægtede Mazda RX-3
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,3−1,6 liter (44−55 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2310 mm
Længde 3970 mm
Bredde 1595 mm
Højde 1380 mm
Kronologi
Forgænger Mazda 1000
Efterfølger Mazda 323

Bilen fandtes i første omgang som todørs coupé og firedørs sedan (Limousine). Den havde samme firecylindrede rækkemotor på 1586 cm³ med 55 kW (75 hk) som 616, hvilket efter daværende forhold var en stor motor. Motorkraften blev gennem en firetrins manuel gearkasse overført til baghjulene gennem en kardanaksel.

I 1976 fik modellen sit første facelift. Den vigtigste ændring var en ny motor på 1272 cm³ med 44 kW (60 hk), som passede bedre til bilen og kunne bestilles i stedet for den (indtil videre fortsat tilgængelige) hidtidige 1,6-litersmotor. Bilen fik også runde forlygter i stedet for de hidtidige rektangulære samt nye fælge. Som ny karrosserivariant introduceredes en femdørs stationcar under betegnelsen Variabel. Sedanen med 1,3-litersmotor kunne bestilles med tretrins automatgear.

I 1977 udgik 1,6-litersmotoren i sedanen, og det følgende år blev coupémodellen taget af programmet. I juli 1979 solgtes den sidste Mazda 818, så den i 1976 introducerede 323 nu var Mazdas mindste bilmodel.

Mellem 1972 og 1977 fandtes Mazda 818 i alle karrosserivarianter også med wankelmotor og modificeret front under navnet Mazda RX-3. Denne modelvariant fandtes dog ikke på alle markeder og blev i Japan, USA, Australien og New Zealand solgt under navnet Savanna.

Kilder redigér

  • Kuch, Joachim: Japanische Automobile – Alle Personenwagen in Deutschland 1965-1990, 1. oplag, Motorbuch-Verlag, Stuttgart 1990, ISBN 3-613-01365-7
  • Officielt datablad fra Mazda, offentliggjort første gang på Paris Motor Show 1973
  • Original brochure fra Mazda fra år 1973

Eksterne henvisninger redigér