Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10 % kalk[kilde mangler]. I Danmark, hvor isen har flyttet grundigt rundt på lagene i undergrunden, er moræneler ofte blevet blandet med det underliggende kridt. På den måde er mange mergelforekomster opstået.

Frilagt mergelflade ved kysten af Broager Land.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Førhen gravede man mergel overalt i landet. Arbejdet gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte, indtil frosten satte en stopper for arbejdet. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned.

Hensigten var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste, at kalk gav et forøget udbytte. Virkningen skyldes, at calcium-ionerne skubber andre metalioner (og andre positive ioner) af overfladen på ler- og humuskolloider. De frigjorte kalium-, magnesium- og ammonium-ioner virker som gødning, så længe de er tilgængelige i jordvandet.

Imidlertid er beholdningen af gødningsstoffer på kolloidernes overflade ikke uendeligt stor, så virkningen fortager sig efter en årrække. Deraf kom udtrykket:

Faderen mergler, og sønnen sulter

Brugen af mergel spillede en stor rolle ved opdyrkningen af den jyske hede. Hedejord er kendetegnet ved lav pH, så ved at tilføre kalk i form af mergel kunne man opnå højere pH.

Se også redigér

 Spire
Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  Se Wiktionarys definition på ordet: