Michael Bundesen

dansk sanger, sangskriver og tv-vært (1949-2020)

Michael Bundesen (født 12. maj 1949, død 8. november 2020 i Gentofte[1]), nogle gange omtalt som Bonden, var en dansk sanger, sangskriver og tidligere radio- ("Morgennisserne" i Danmarks Radio) og tv-vært, mest kendt som forsanger for den danske popgruppe Shu-bi-dua.

Michael Bundesen
Michael Bundesen i forgrunden for Shu-bi-dua under koncert ved The Tall Ships' Races, Aalborg 2010
Information
Pseudonym Bonden
Født Michael Bundesen
12. maj 1949 Rediger på Wikidata
Taarbæk, Danmark Rediger på Wikidata
Oprindelse Tårbæk Danmark
Død 8. november 2020 (71 år) Rediger på Wikidata
Gentofte, Danmark Rediger på Wikidata
Statsborger Danmark Rediger på Wikidata
Bopæl Gentofte Rediger på Wikidata
Sprog Dansk Rediger på Wikidata
Genre Rock
Pop
Beskæftigelse Sanger, sangskriver
Medlem af Shu-bi-dua Rediger på Wikidata
Aktive år 1968 – 2011
2014 – 2018
Pladeselskab Storkophon
Associeret med Quacks, Passport, Shu-bi-dua
Påvirket af The Beatles
Elvis Presley
Stevie Wonder
Instrumenter
Vokal Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
www.shubidua.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

I 1973 var han med til at starte Shu-bi-Dua sammen med Michael Hardinger. Han var forsanger i bandet frem til 1984, hvor han forlod bandet for at blive programchef på den nystartede Kanal 2. I 1987 vendte han tilbage til bandet og var forsanger frem til 2011, hvor han blev ramt af en blodprop, der gjorde ham lam i venstre side af kroppen.[2]

Bundesen døde den 8. november 2020 efter et kort kræftforløb. Ved hans død blev han mindet ved flere lejligheder i både radio og tv.

Opvækst og tidlig karriere redigér

Michael Bundesen gik i folkeskole i Tårbæk og fortsatte sin ungdomsuddannelse på Ordrup Gymnasium. Herefter fuldførte han første del af jurastudiet.[3] Bundesen startede med at læse på Københavns Universitet, men flyttede kortvarigt til Aarhus og Aarhus Universitet i håb om, at studiet var sjovere der. Da det ikke indløste forventningerne flyttede han tilbage til København.[4]

I årene 1968-1969 var han i Søværnet.[3]

Han debuterede som forsanger i folk-trioen Quacks, som han blev medlem af i sommeren 1967.[5][6] Gruppen udgav to singler i 1968, og herefter et enkelt album, hvorefter Bundesen forlod gruppen igen.[7] Han udgav sin første solo-singler i 1969.

Shu-bi-dua redigér

Shu-bi-duas tilblivelse redigér

 
Bundesen kom med i Michael Hardingers band Passport i 1973, der senere blev til Shu-bi-dua.

I 1971 blev han ansat som vært på et musikønske-program for ældre på Danmarks Radios radiokanal P3,[2] og, herigennem mødte han guitaristen Michael Hardinger, der også havde sin gang på radioen. Hardinger havde et fritidsband, der dengang hed Passport, og herigennem blev Bundesen tilbudt rollen som forsanger.

I 1973 udgav han sammen med bandet, der dengang bestod af guitaristerne Michael Hardinger, Poul Meyendorff, trommeslageren Bosse Hall Christensen, keyboardspilleren Jens Tage Nielsen og bassisten Niels Grønbech singlen "Fed Rock/Tynd Blues" med Bundesen som forsanger.[8] Singlen blev en enorm succes.[9][10] Bandet, der nu kaldte sig Shu-bi-dua (pga. koret, der lød "Shubidua shubidua" på "Fed Rock"), skulle oprindeligt have været en engangsforestilling, men udgav året efter (1974) i stedet et album kaldet Shu-bi-dua.

Shu-bi-dua 210 (1975 – 1983) redigér

Da Shu-bi-duas første album mod forventning var blevet en stor succes, blev gruppen enige om at forsætte med en efterfølger, der fik titlen Shu-bi-dua 2. Op gennem 1970'erne fik Shu-bi-dua efterhånden mere og mere succes, hvor numre som "Den røde tråd", "Vuffeli-vov" og "Danmark" blev til. Efter den 7. plade, begyndte det dog at gå ned af bakke, da den store succes medførte et større og større pres på gruppen og det morsomme og umiddelbare blev erstattet med strengere kvalitetsgrad og perfektionisme, hvilket var medvirkende til en større udskiftning i gruppen i slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne.[kilde mangler]

Exit fra Shu-bi-dua (1984) redigér

Efter en turbulent periode valgte Bundesen i 1984 at forlade Shu-bi-dua, hvor han blev tilbudt et job som programchef på den – dengang nystartede – Kanal 2 i København. Grundet uenighed om lønforholdene startede han sin egen københavner-tv-kanal.[kilde mangler] I 1985 udgav Shu-bi-dua deres 11. studiealbum, som således er det eneste af gruppens album, hvor Bundesen ikke medvirker.

Shu-bi-dua 12 og Den Røde Tråd (1987-1989) redigér

Efter en pause på 3 år, valgte Michael Bundesen igen at træde ind i Shu-bi-dua. Genforeningen blev markeret med et nyt album, der fik titlen Shu-bi-dua 12. Pladen kom dog ikke i nærheden af de tidligere pladers succes. I stedet prøvede Shu-bi-dua kræfter med filmens verden, hvor de selv skrev og co-producerede filmen Den røde tråd, der heller ikke blev nogen succes.

Shu-bi-dua 1318 (1992 – 2011) redigér

Efter fiaskoen Den røde tråd gik der et par år, hvor Shu-bi-dua holdt lav profil. I 1992 begyndte dog at ske noget igen, da pladen Shu-bi-dua 13 så dagens lys. Pladen solgte stabilt, og Shu-bi-dua var igen et succesfuldt foretagende.

I 1998 blev han vært på musikquizzen Op på Tangenterne, der blev sendt på TvDanmark, efter lidt samme format som det senere Hit med Sangen, og Frans Bak og Sigurd Barrett var holdkaptajner. Der blev produceret 54 episoder indtil 1999. De følgende år bevarede Shu-bi-dua deres popularitet blandt danskerne, og udsendte med jævne mellemrum nye plader. Derudover var de en regulær publikumssællert ved de danske sommerkoncerter.[kilde mangler]

Ifølge Ekstra Bladet skulle Bundesen i 2003 have været god for 15,3 mio. kr., som han havde tjent på Shu-bi-dua.[11]

Blodprop og kunstmaler (2011 - 2020) redigér

Torsdag den 19. maj 2011 blev Michael Bundesen ramt af en blodprop i hjernen.[12] I 2017 udtalte Bundesen i Billed-Bladet, at han havde mistet evnen til at synge, og derfor i stedet havde startet en karriere som kunstmaler.[13][14]

Den 9. november 2013 modtog Shu-bi-dua "Æresprisen" ved Danish Music Awards, som blev overrakt til Michael Hardinger, Kim Daugaard og Michael Bundesen, som sad i kørestol.[15][16]

Den. 25. september 2015 var Michael Bundesen, Michael Hardinger, Claus Asmussen, Jens Tage Nielsen, Bosse Hall Christensen og Niels Grønbech i Fredericia Teater i forbindelse med premieren på musicalen Shu-bi-dua - The Musical. Her blev de hyldet på scenen efter forestillingen for deres bidrag til dansk musik.[17] Forestillingen blev den hurtigst sælgende i teatrets historie,[18] og blev set af 170.000 mennesker.[19]

 
Radioværten Dan Rachlin lavede i 2017 podcasten Ærlig talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen.

I 2017 udkom podcasten Ærlig talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen, hvor radioværten Dan Rachlin interviewer Bundesen om hans liv og tid i Shu-bi-dua i fem afsnit.[20][21][22]

Bundesen udgav sin selvbiografi Alting har en ende i 2018, som var skrevet i samarbejde med journalisten Kåre Sørensen.[23] Den blev godt modtaget af anmelderne.[23][24][25] hvor den modtog fire ud af seks stjerner i Berlingske.[23]

Soloprojekter redigér

Bundesen solodebuterede allerede i 1969 med singlen "Når det bli'r forår igen". I 1973 kom endnu en solo-single, nemlig nummeret "Min kone og min mor".

I 1991 udsendte han sin version af Bing Crosbys juleklassiker "White Christmas" og i midten af 1990'erne bidrog han med flere børnesange i Åh Abe!-serien.

I 1995 udkom Michael Bundesens første reelle soloalbum Peters Jul; et album der er baseret på Johan Krohns børnebog fra 1866.

Privatliv redigér

Michael Bundesen er kendt for at værne om sit privatliv.[26]

Bundesen er far til Nanna og Nikolaj fra sit første ægteskab samt Karl Gustav Løhr, som han fik med skuespilleren Tone Løhr.[27] Datteren Nanna har fungeret som manager for Shu-bi-dua og har derfor rejst med dem på turne.[3] Som barn var Nikolaj også med bandet rundt flere gange. I dag er han manager for Rasmus Seebach.[28]

I mange år boede han i en villa på 450 m2 i Skovshoved, men i 2014 blev den sat til salg, da den var i flere etager og derfor for upraktisk efter at han var kommet til at sidde i kørestol.[29][30]

Sygdom redigér

19. maj 2011 blev Michael Bundesen ramt af en blodprop i hjernen.[31]

De første meldinger lød på at han ikke var i livsfare, men at en intensiv genoptræningsproces var nødvendig. Han kom først hjem igen i 2012.[32] Blodproppen satte Shu-bi-dua på pause på ubestemt tid, og i 2013 blev det meldt ud, at bandet ikke ville genopstå.

I efteråret 2018 brækkede Bundesen en ryghvirvel ved et fald under sin genoptræning.[33]

Død redigér

Michael Bundesen døde i en alder af 71 år den 8. november 2020 efter kort tids sygdom med kræft.[1]

Flere medlemmer af Shu-bi-dua og andre musikere udtrykte deres sorg over sangerens død.

 
Det tidligere Shu-bi-duamedlem Bosse Hall Christensen udtalte i forbindelse med Bundesens død at "det [kom] som et chok for mig."

Michael Hardinger skrev til TV 2 Lorry at "Det er med stor, stor sorg, jeg erfarer, at Bunde er død" og det "kommer ... som et chok for mig". [34] Han kaldte ham også for "et kæmpe energibundt, der fik tusind ideer og kæmpede stædigt for dem. Han var samtidig et gudsbenådet talent af en sanger og en helt vildt sjov fyr."[35] Bosse Hall Christensen udtalte at "Jeg er dybt chokeret. Han var jo syg, men jeg havde ikke forventet, han skulle dø lige nu – sådan er det jo ofte med folk, man kender. Derfor kommer det som et chok for mig" og at han huskede Bundesen som "en karismatisk mand med et stort sangtalent."[36] Den danske dj og musikproducer Chief 1 udtalte "Jeg er knust. Trist. Ked af det. Det har rørt mig virkelig meget. Det er også følelsen af, at en del af ens barndom og ungdom ligesom bliver lukket."[37] Flere andre kendte mindedes sangeren på deres profiler på forskellige sociale medier. Disse talte bl.a. Puk Elgård, Anders Breinholt, Anders Hemmingsen og Pia Kjærsgaard.[38]

I anledning af hans død blev Bundesen mindet på flere forskellige måder i Danmarks Radio. AftenshowetDR den 9. november omhandlede Bundesens betydning for den danske sangskat. Samme aften sendte kanalen dokumentaren Fluer i Kødbyen - Historien om det originale Shu-bi-dua (2016) instrueret af Janus Køster-Rasmussen. På DR P5 blev der sendt et mindeprogram med Jørgen de Mylius om aftenen den 9. november i stedet for det normale Hithouse. Fredag d. 13. november sendte DR programmet Fællessang – hver for sig med værterne Mads Steffensen og Phillip Faber med Shu-bi-dua-numre.[39] Radioværten Søren Rebbe på P5 udvalgte fem af Shu-bi-duas mest oversete sange og kaldte Bundesen for "den perfekte forsanger og second to none".[40]

Diskografi redigér

Solo redigér

  • "Min Kone og Min Mor" (1973)

Med Quacks redigér

  • Danish Design (1968)

Med Passport redigér

  • "Change Of The Guard" (1973)

Med Shu-bi-dua redigér

  Uddybende artikel: Shu-bi-duas diskografi

I samarbejde med andre kunstnere redigér

År Album I Samarbejde med Kommentar
1981 Michael Hardinger Sanne Salomonsen Duet med Salomonsen på nummeret "Dans med mig"
1984 Rap Road (Maxisingle) 1st Avenue Kor på nummeret "Rap Road"
1989 Elvis Hansen Steen Springborg Duet med Steen Springborg på nummeret "Vi elsker Elvis"
1990 Dyrene i Hakkebakkeskoven Mek Pek Bundesen spiller Bagermester Harepus, hvor han synger "Peberkagebage sangen" sammen med Mek Pek.
1990 Andemix Diverse kunstnere Synger nummeret '"ak for det, Anders And"
1991 Ronja Røverdatter Sebastian Synger nummeret "Mattissang"
1991 Last Christmas (single) Lonnie Devantier Synger duet med Lonnie Devantier på Wham-nummeret "Last Christmas"
1994 Sangene fra Vildbassen Diverse kunstnere Synger nummeret "Der er så skønt på landet"
1999 Olsen-bandens første kup Diverse kunstnere Synger nummeret "Det nye år"[41]
2005 Be My Guest Flemming Bamse Jørgensen Duet med Bamse på Elvis-nummeret "Good Lock Charm"
2006 Halfdan Jan Rørdam Album af Bundesen og Jan Rørdam, baseret på tekster af Halfdan Rasmussen
2010 Nedtur (download) Krisekoret Synger kor på nummeret "Nedtur"

Referencer redigér

  1. ^ a b Shu-bi-dua-forsangeren Michael Bundesen er død. bt.dk Hentet 9. november 2020
  2. ^ a b Michael Bundesen fylder rundt: 70 år med rock og rul. Se og Hør. Hentet 14/5-2019
  3. ^ a b c "Biografi på www.shubidua.nu". Arkiveret fra originalen 27. august 2009. Hentet 18. maj 2009.
  4. ^ Michael Bundesen: Alt var fedt. Livet var fedt. Øl var fedt. Rock var fedt. Smør var fedt. Fedt var fedt. Arkiveret 19. oktober 2019 hos Wayback Machine People's Press. Hentet 19/6-2019
  5. ^ Michael Bundesen fylder 70: Jeg drømmer om et comeback på scenen. BT. Hentet 14/5-2019
  6. ^ Sørensen, Kåre; Bundesen, Michael (2018). Alting har en ende. People's Press. ISBN 9788772005683.
  7. ^ "Quacks". Steppeulvene.dk. Hentet 27. juni 2019.
  8. ^ John Fogde (12. maj 2009). "Michael Bundesen fylder 60". GAFFA. Hentet 20. maj 2019.
  9. ^ Mads Kolby (15. maj 2010). "De eneste Shubi der dur". Berlingske. Hentet 21. maj 2019.
  10. ^ "Bundesen og Hardinger fortæller om 1'eren". Shu-bi-dua. 15. maj 2010. Hentet 11. juni 2019 – via YouTube.
  11. ^ God for 15 millioner (Webside ikke længere tilgængelig). Ekstra Bladet. Hentet 15/5-2019
  12. ^ "Michael Bundesen har fået en blodprop - Shubidua aflyser turné". Shubidua.dk.
  13. ^ Michael Bundesen: Derfor maler jeg. Billed-bladet. Hentet 2/4-2017
  14. ^ Michæl Bundesen. Galleri Pulsart. Hentet 14/5-2019
  15. ^ Årets Danish Music Awards-vindere er fundet. GAFFA. Hentet 14/5-2019
  16. ^ Michael Bundesen modtog ærespris i kørestol: Det er meget overvældende. BT. Hentet 14/5-2019
  17. ^ 42 år efter debuten: Her hyldes Bundesen og Shu-bi-dua på scenen. TV 2. Hentet 26/9-2015
  18. ^ Musical-premiere: Shu-bi-dua hurtigst sælgende nogensinde. TV Syd. Hentet 26/9-2015
  19. ^ Shubidua giver plus på kontoen. DR. Hentet 26/5-2016
  20. ^ Shu-bi-dua-forsanger: På tide at fortælle historien fra min vinkel Arkiveret 14. maj 2019 hos Wayback Machine. Nordjyske Stiftstidende. Hentet 14/5-2019
  21. ^ Podcast: Bundesen fortæller Shu-bi-duas historie. recordere.dk. Hentet 14/5-2019
  22. ^ Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen 1:5 Arkiveret 14. maj 2019 hos Wayback Machine. DR. Hentet 14/5-2019
  23. ^ a b c "Sygdomsramte Michael Bundesen i ny bog: »Det skal være morsomt, ellers er det ikke sjovt«". Berlingske. Hentet 14. maj 2019.
  24. ^ Henrik Palle (25. november 2018). "Henrik Palle anmelder ny bog: Michael Bundesen er både voksen og følsom. Kritisk og karsk. Mandfolk og menneske". Politiken. Hentet 18. juni 2019.
  25. ^ Peter Elmelund (21. februar 2019). "Shu-bi-dua - der var engang et popband". bibzoom.dk. Hentet 19. juni 2019.
  26. ^ Alting har en ende. Saxo.dk. Hentet 14/5-2019
  27. ^ Michael Bundesens hemmelige søn: Far hentede mig. Se og Hør
  28. ^ Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen 5:5. DR. Hentet 16/5-2019
  29. ^ Michael Bundesen har sat sit hus til salg. Billed-Bladet. Hentet 14/5-2019
  30. ^ Bundesen sælger kæmpe-villa. Ekstra Bladet. Hentet 14/5-219
  31. ^ "Shu-bi-dua | Nyheder". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 23. april 2021.
  32. ^ Michael Bundesen er flyttet hjem igen. Billed-Bladet. Hentet 14/5-2019
  33. ^ Shu-bi-dua-forsanger ramt af uheld igen. BT'. Hentet 14/5-2019
  34. ^ Shubber i sorg over Bundesens død: Havde ikke forventet, det skulle være nu. TV 2 Lorry. Hentet 10/11-2020
  35. ^ Shu-bi-dua-guitarist: Livet med Michael Bundesen var et vildt trip. DR. Hentet 10/11-2020
  36. ^ Trommeslager Bosse Hall Christensen om Bundesens død: 'Dybt chokeret'. BT. Hentet 10/11-2020
  37. ^ Michael Bundesen er død. DR. Hentet 10/11-2020
  38. ^ Kendte mindes Michael Bundesen: - Jeg vil savne ham for altid. Se og Hør. Henet 13/11-2020
  39. ^ DR mindes Michael Bundesen. DR. Hentet 10/11-2020
  40. ^ Michael Bundesen var 'second to none': Her er 5 hemmelige hits med Shu-bi-dua. DR. Hentet 10/11-2020
  41. ^ Nyheder 1999. shubidua.nu. Hentet 16/5-2019

Litteratur redigér

Eksterne henvisninger redigér