Michael Stich
Michael Stich (født 18. oktober 1968 i Pinneberg, Vesttyskland) er en tidligere tysk tennisspiller, der blev professionel i 1988, og indstillede karrieren i 1997. Han nåede igennem sin karriere at vinde 18 single- og 10 doubletitler, heriblandt en sejr i Wimbledon i 1991 Hans højeste placering på ATP's verdensrangliste var en 2. plads, som han opnåede i november 1993.
| Michael Stich | |
|---|---|
 | |
| Personlige data | |
| Født |
18. oktober 1968 (55 år)  Pinneberg |
| Statsborger i |
Tyskland |
| Bopæl |
Hamborg |
| Højde |
1,93 m |
| Vægt |
79 kg |
| Spillehånd |
Højrehåndet |
| Karriere | |
| Prof. fra | 1988, |
| Karriere slut | , |
| Pengepræmier |
USD 12.595.128 |
| Deltog i |
tennis under de Olympiske Lege 1992 – herredouble, præsidentvalget i Tyskland 2004 |
| Udmærkelser |
Verdienstkreuz am Bande des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (2008), Courage-Preis (2015), Deutscher Stifterpreis (1997), Hall of Fame des deutschen Sports (fra 12. september 2015), International Tennis Hall of Fame, Tysklands Årets Sportsperson (1991) |
| Single | |
| Sejre/nederlag |
385–176 |
| Højeste rangering |
2 (22. november 1993) |
| Double | |
| Sejre/nederlag |
165–111 |
| Højeste rangering |
9 (22. marts 1991) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Grand Slam redigér
Stichs bedste Grand Slam-resultat i singlerækkerne var hans sejr i Wimbledon i 1991. Her besejrede han den tidligere tredobbelte vinder, landsmanden Boris Becker, i tre sæt. I semifinalen havde han besejret den regerende mester og verdensetter, svenske Stefan Edberg. Han nåede også frem til finaler i både US Open og French Open.
OL redigér
Stich deltog i OL 1992 i Barcelona, hvor han stillede op i single og var seedet som nummer otte, men tabte i anden runde til sin landsmand, Carl-Uwe Steeb.[1] Desuden stillede han op i herredouble sammen med Boris Becker. De to spillede kun sjældent double sammen, men ved OL spillede de sig hele vejen til finalen, hvor de besejrede sydafrikanerne Wayne Ferreira og Pietie Norval med 7-6, 4-6, 7-6, 6-3 og blev dermed overraskende olympiske mestre.[2]
Eksterne henvisninger redigér
- Michael Stichs opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Michael Stichs profil på Olympics.com (engelsk)
- Michael Stichs profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Michael Stichs profil på Olympedia (engelsk)
- Michael Stichs profil hos ATP World Tour (engelsk)
- Michael Stichs profil hos ITF Tennis (engelsk)
- Michael Stichs profil hos Davis Cup (engelsk)
- Michael Stichs profil hos International Tennis Hall of Fame (engelsk)
- Michael Stichs profil hos ITF Tennis (engelsk)
- Michael Stichs profil hos NNDB (engelsk)
- Michael Stichs hjemmeside
Noter redigér
- ^ Singles, Men, olympedia.org, hentet 2. maj 2022
- ^ Doubles, Men, olympedia.org, hentet 2. maj 2022