Michel Houellebecq [miʃɛl wɛlˈbɛk] (født Michel Thomas 26. februar 1958Réunion) er en kontroversiel og prisvindende fransk forfatter. Som følge af forfølgelse, der bl.a. medførte tiltale for racisme, hvad han frikendtes for i retten, forlod Houellebecq Frankrig for at bosætte sig i Irland og siden i Andalusien. På nuværende tidspunkt bor han atter i Frankrig.[1]

Michel Houellebecq
Fransk litteratur
Samtiden

Personlig information
Pseudonym Michel Houellebecq Rediger på Wikidata
Født Michel Thomas Rediger på Wikidata
26. februar 1958 (66 år)
Saint-Pierre, Frankrig Rediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Mor Lucie Ceccaldi Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted École nationale supérieure Louis-Lumière (til 1981),
Institut national agronomique Paris-Grignon,
lycée Chaptal Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Essayist, filminstruktør, manuskriptforfatter, fotograf, skuespiller, forfatter, digter, romanforfatter, filmmanuskriptforfatter, sangskriver Rediger på Wikidata
Fagområde Filmmanuskriptforfatning, fotografi, filminstruktion, litteratur Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Nationalforsamlingen (1990-1996), ministère de l'Agriculture, Logica (fra 1983) Rediger på Wikidata
Kendte værker Anéantir, Platform, Kortet og landskabet, Underkastelse, Elementarpartikler med flere Rediger på Wikidata
Genre Essay, poesi, roman Rediger på Wikidata
Påvirket af Blaise Pascal, Georges Perec, H.P. Lovecraft, Joris-Karl Huysmans, Bret Easton Ellis med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Æreslegionen (2019),
International IMPAC Dublin Literary Award (2002),
prix Interallié (2005),
prix Décembre,
Goncourtprisen (2010) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Michel Houellebecqs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Michel Houellebecq (2008).
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Houellebecq blev civilingeniør i 1978. Senere arbejdede han som computeradministrator i Paris, blandt andet i den franske nationalforsamling. Han brød igennem som forfatter med romanen Udvidelse af kampzonen fra 1994 (på dansk i 2002), i 1998 vandt han Prix Novembre med Elementarpartikler (på dansk i 2001). I 2001 udkom Platform og bidrog til Houellebecqs brede gennembrud. Muligheden af en ø udkom i 2005. Hans roman Kortet og Landskabet (La carte et le territoire) skaffede ham i 2010 den vigtige franske litteraturpris Prix Goncourt.

Houellebecqs roman Underkastelse (Soumission) foregår i et dystopisk Frankrig i 2022, hvor præsidentposten overtages af en islamistisk politiker; romanen påkaldte sig derfor stor opmærksomhed ved at udkomme 7. januar 2015 – samme dag som det islamistiske terrorattentat på satireavisen Charlie Hebdo. Romanen beskriver borgerkrigslignende kampe i Frankrig imellem islamister og højreorienterede, der af romanens danske oversætter, Niels Lyngsø, er blevet sammenlignet med det, der skete i Frankrig i dagene efter terroraktionen.[2]

Efter at han overfor fransk presse havde påstået, at hans mor var død, udgav hans stadig lyslevende mor, den 83-årige Lucie Ceccaldi, i 2008 bogen Den uskyldige, hvor hun kalder sin søn "en parasit" og "en løgner".[3]

I forbindelse med udgivelsen af romanen La Carte et le territoire blev det afsløret, at Houellebecq havde bedrevet plagiat ved direkte afskrift af Wikipedia. Forfatteren kvitterede med et "tak" til Wikipedia.[4]

Houellebecqs romaner er fælles kendetegnet ved opfattelsen af en vestlig verden, hvor markedskræfternes indflydelse har spredt sig til alle områder af livet. Det domæne, han især er blevet berømt for at beskæftige sig med, er seksualitetens. Her er inddelingen i vindere og tabere, alderens nedbrydende indflydelse og de selvrealiserende individualisters brutale kynisme alle uundgåelige betingelser, der så godt som udelukker nogen form for mellemmenneskelig kærlighed. Hans romaners fortællerfigurer er grundlæggende påvirket af, at kærligheden og det erotiske liv er blevet kampzone for markedskræfterne, og Michel Houellebecqs skandaleombruste karriere skyldes især den narcissistisk voldelige og pornografiske virkelighed, som hans hovedpersoner fuldt ud oplever og identificerer sig med.

Udvidelse af kampzonen er blevet filmatiseret af Philippe Harel og er for Det Kongelige Teater[5] blevet omsat til et skuespil på dansk af Jens Albinus.

Bibliografi redigér

Noter redigér

Eksterne henvisninger redigér