Mikis Theodorakis

græsk komponist og politiker

Mikis Theodorakis (græsk: Μίκης Θεοδωράκης, født 29. juli 1925 på øen Chios, død 2. september 2021[3]) var en græsk komponist og politiker. Han er formentlig mest kendt for at have skrevet musikken til filmen Zorba fra 1964.

Mikis Theodorakis

Personlig information
Født 29. juli 1925 Rediger på Wikidata
Chios, Grækenland Rediger på Wikidata
Død 2. september 2021 (96 år) Rediger på Wikidata
Athen, Grækenland Rediger på Wikidata
Dødsårsag Hjertestop Rediger på Wikidata
Gravsted Galatas Chanion kirkegård Rediger på Wikidata
Nationalitet Grækenland Græsk
Politisk parti Grækenlands Kommunistiske Parti, Forenede Demokratiske Venstre, Forenet Venstre Rediger på Wikidata
Søskende Giannis Theodorakis Rediger på Wikidata
Ægtefælle Myrto Altinoglou (1953-2021) Rediger på Wikidata
Børn George Theodorakis,
Margarita Theodorakis Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Conservatoire de Paris,
Athens Konservatorium Rediger på Wikidata
Elev af Olivier Messiaen, Filoktitis Εkonomidis, Eugène Bigot Rediger på Wikidata
Medlem af Akademie der Künste der DDR,
Græske Folkets Befrielseshær,
Athens Akademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Komponist Rediger på Wikidata
Fagområde Politisk aktivisme, sang, filmmusik, musik Rediger på Wikidata
Arbejdssted Athen, Paris Rediger på Wikidata
Kendte værker Canto General, Pneumatiko Emvaterio[1], Axion Esti, Mauthausen Trilogi, Zorba, grækeren Rediger på Wikidata
Genre Opera, laika, Sirtaki[2], Éntekhno, vokalmusik med flere Rediger på Wikidata
Påvirket af Sergej Rakhmaninov, Igor Stravinskij, Dmitrij Sjostakovitj Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Æreslegionen,
officer af den luxemburgske Fortjenstordenen,
Lenins fredspris (1983),
æresdoktor ved universitetet i Tel Aviv,
Lenin Komsomol-prisen med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Mikis Theodorakis' hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Theodorakis var af kretensisk afstamning og boede mange forskellige steder i Grækenland. Han var klassisk uddannet komponist. Fra 1954 til 1960 boede han dels i Paris dels i London. Hans mange kompositioner tæller 8 symfonier, musik til ballet og film, en del kammermusik og nogle store korværker, der regnes for hans centrale kompositioner. Hans alsidige musikalske værker afsøger mange grænser inden for musikkens stilarter, og han kombinerede flere korværker med poetiske oplæsninger af de store græske digteres værker. Gennem hele hans musikalske produktion lå der en tydelig undertone af græsk folkemusik, og hans brug af populære sangere i hovedpartierne i de store sangcykli har været en kilde til megen diskussion og kritik blandt de mere puristiske, klassiske musikanmeldere. Theodorakis regnede selv sit hovedværk for at være Axion Esti, en sangcyklus hvor hovedpartiet er blevet fortolket af flere af Grækenlands store populære sangere, bl.a. Maria Farandouri, Grigoris Bithikotsis, George Dalaras og Jannis Kotsiras.

Theodorakis kæmpede i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig og blev taget til fange i Tripoli. Han blev udsat for tortur, som mærkede ham for livet. Da han senere blev sat fri, sluttede han sig til den græske partisanbevægelse EAM og kæmpede på deres side under den græske borgerkrig, der varede fra 1945 til 1949. Han blev fanget og sendt i eksil på øen Ikaria. Senere blev han overført til øen Makronisos, der nærmest fungerede som en koncentrationslejr under borgerkrigen. Her blev han atter udsat for tortur.

Theodorakis blev internationalt berømt, da han skrev musikken til filmen Zorba i 1964. I 1967 kom den græske junta til magten ved et kup, og Theodorakis gik under jorden. Det fascistiske oberstregime udstedte et forbud mod at spille og sågar lytte til hans musik i Grækenland. På et tidspunkt blev han arresteret, sat i fængsel og senere fordrevet til Zatouna sammen med sin kone Myrto og deres to børn Margarita og Giorgos. Senere blev han interneret i koncentrationslejren Oropos.

En international solidaritetsbevægelse, der talte navne som Dmitrij Sjostakovitj, Leonard Bernstein, Arthur Miller og Harry Belafonte, lagde så meget pres på oberstregimet, at Theodorakis blev sat fri. I stedet blev han sendt i eksil og slog sig ned i Paris indtil juntaens fald i 1974.

Hans modstand mod den græske militærjunta gjorde hans musik til et symbol for det græske folks frigørelse. Da juntaen faldt i 1974 efter 7 års brutal undertrykkelse af det græske folks frihed, vendte Theodrakis tilbage til Grækenland i triumf. Han fortsatte sit kunstneriske virke og turnerede intensivt både inden- og udenlands. Han benyttede sig af sine mange internationale kontakter til at skabe fokus på vilkårene for de undertrykte overalt i verden. Flere gange blev han indvalgt i det græske parlament (1981-1986 og 1989-1993), og i to år (1990-1992) var han minister i Konstantin Mitsotakis' regering. Hans kamp for fred og fredelig sameksistens resulterede i, at han i 1986, sammen med den tyrkiske komponist og musiker Zülfü Livaneli, dannede den Græsk-Tyrkiske Venskabsforening.

Theodorakis var i flere omgange musikalsk leder af Det Græske Radiosymfoniorkester. Han var aktiv i en høj alder og skrev i 2006 en stor sangcyklus "Odyseen" til digte af Kostas Kartelias. Værket udkom i 2007 i en indspilning med Theodorakis' foretrukne kvindelige fortolker Maria Farandouri.

Udvalgte værker redigér

  • Symfoni i tre satser (1947/1948) - for orkester
  • Symfoni nr. 1 (1953) (Proti Simfonia) - for orkester
  • Symfoni nr. 2 "Jordens sang" (1981) (Tekst: Mikis Theodorakis) - for børnekor, klaver og orkester
  • Symfoni nr. 3 (1981) "Byzantinske salmer" - for sopran, kor og orkester
  • Symfoni nr. 4 "koren" (1986-1987) - for sopran, mezzosopran, fortæller, kor og orkester uden strygere
  • Symfoni nr. 5 (19?) (ikke publiceret) - for orkester
  • Symfoni nr. 6 (19?) (ikke publiceret) - for orkester
  • Symfoni nr. 7 "forår" (1983) - for 4 solister, kor og orkester
  • Suite nr. 1 (1955) - for klaver og orkester
  • Suite nr. 2 (1955-1956) - for orkester
  • Suite nr. 3 "Moderen" (1956) - for kor og orkester
  • Klaverkoncert (1958) - for klaver og orkester

Referencer redigér

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Oldager, Mathias (2. september 2021). "Den verdensberømte komponist Mikis Theodorakis er død". dr.dk. Hentet 3. september 2021.

Eksterne henvisninger redigér