Mitzi Gaynor

amerikansk sanger og skuespiller

Mitzi Gaynor (født Francesca Marlene de Czanyi von Gerber 4. september 1931 i Chicago, Illinois, USA) er en amerikansk skuespillerinde, sangerinde og danserinde.

Mitzi Gaynor
Mitzi Gaynor, ca. 1954.
Personlig information
Født 4. september 1931 (92 år) Rediger på Wikidata
Chicago, Illinois, USA Rediger på Wikidata
Nationalitet USA Rediger på Wikidata
Uddannelses­sted Hollywood Professional School, Hollywood High School Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Tv-skuespiller, filmskuespiller, sanger, teaterskuespiller, skuespiller, danser Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Nomineringer Golden Globe for bedste skuespillerinde - musical eller komedie (1959) Rediger på Wikidata
Udmærkelser Stjerne på Hollywood Walk of Fame
Mary Pickford Award Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Mitzi Gaynors hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Mitzi Gaynor i filmen Sex på scenen fra 1954.

Barndom redigér

Francesca Marlene de Czanyi von Gerber blev født 4. september 1931 i Chicago. Hendes far, Henry Gerber, var en ungarsk dirigent og musiker. Hendes mor, Pauline Fisher, var en tidligere danserinde. Som barn begyndte Gaynor at danse ballet. Hun flyttede senere til Californien for at fortsætte dansestudierne.

Karriere redigér

Da Gaynor havde sin første filmrolle i kortfilmen It's Your Health fra 1949, brugte hun navnet Mitzi Gerber. Året efter da hun spillede i sin første spillefilm, My Blue Heaven, var hun begyndt at bruge artistnavnet Mitzi Gaynor.

Hun spillede en af hovedrollerne i musicalen Sex på scenen fra 1954, som inkluderede musik skrevet af Irving Berlin. Hun spillede også en af hovedrollerne i musicalerne Anything Goes fra 1956 og Les Girls fra 1957. Gaynors største internationale succes fik hun da hun spillede hovedrollen i South Pacific, en filmatisering af den succesfulde Broadway-musical med samme navn. Til trods for en lunken modtagelse blandt kritikerne blev filmen populær hos publikum. Gaynor blev nomineret til Golden Globe for sin rolletolkning.

Efter at have spillet i komedien Pengene eller pigerne fra 1963, fokuserede hun i stedet på en karriere indenfor musik. Hun afholdte en række tv-sendte koncerter gennem 1960'erne og 1970'erne. Desuden indspillede hun de to musikalbummer Mitzi og Mitzi Gaynor Sings the Lyrics of Ira Gershwin. I 1980'erne optrådte Gaynor på natklubber og koncertsteder over hele USA og Canada.

Gaynor arbejdede i 2009 og 2010 med sit soloshow, Razzle Dazzle: My Life Behind the Sequins, som var på turné i USA og Canada.

Privatliv redigér

Den 18. november 1954 giftede Gaynor sig med Jack Bean. Han fungerede som hendes personlige manager og producerede også flere af hendes tv-koncerter. De var gift frem til hans død 4. december 2006.[1]

Priser og nominationer redigér

Referencer redigér

  1. ^ "Producer Bean dies". Variety. 11. december 2006. Hentet 25. oktober 2020.
  2. ^ "Winners & Nominees - Mitzi Gaynor". goldenglobes.com. Hentet 25. oktober 2020.

Eksterne henvisninger redigér