Amerikansk ribbegople

(Omdirigeret fra Mnemiopsis leidyi)

Amerikansk ribbegople (populært kaldet Dræbergople), latinsk betegnelse Mnemiopsis leidyi, er en bioluminescerende ribbegople og den eneste art af slægten Mnemiopsis. Den ernærer sig ved plankton og fiskeæg og kan blive ca. 10 cm lang. Goplen lever naturligt ud for den amerikanske østkyst, men har sandsynligvis med ballastvand fra skibe fundet vej til Europa og Asien.

Amerikansk ribbegople
Mnemiopsis leidyi
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Ctenophora (Ribbegopler)
Klasse Tentaculata
Orden Lobata
Familie Mnemiidae
Slægt Mnemiopsis
Art M. leidyi
Videnskabeligt artsnavn
Mnemiopsis leidyi
A.Agassiz 1865
Hjælp til læsning af taksobokse
Udbredelseskort

I 1980'erne blev den observeret i Sortehavet, hvor den i løbet få år havde gjort et stort indhug i fiskebestanden, da den blandt andet lever af fiskeæg, og fordi den i Sortehavet ikke havde nogen naturlige fjender. Den kan spise mange gange sin egen vægt og producere tusindvis af æg om dagen. Den er forsøgt nedkæmpet med en anden type ribbegople (beroe ovata), hvilket delvist lykkedes.

I februar 2007 blev goplen observeret i Lillebælt og var i januar 2008 nået til Østersøen via Øresund, hvor biologer frygter, den vil få en negativ effekt på fiskebestanden som i Sortehavet.[1]

Eksterne henvisninger redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ Dræbergoplen overlever kulden – dr.dk, 04. januar 2008


 Spire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.