En molbohistorie er en ældre, fiktiv historie om molboers dumheder.

Molbohistorien om molboerne og storken, der skal jages væk. Tegnet af Alfred Schmidt i 1887.

Molbohistorier kan i vid udstrækning sammenlignes med vittigheder om blondiner. I molbohistorierne gøres dog grin med personer af begge køn og alle aldre.

Molbohistorierne er i dag en form for turistattraktion, og i byen Ebeltoft (som populært kaldes "Mols Hovedstad", selv om den faktisk ligger uden for Mols-området) fortælles historierne på guidede ture rundt i byen.

Molbo-historierne kan i dag købes i bogform i flere forskellige udgaver.

Tilsvarende fortællinger i andre lande redigér

I andre lande har man også fortalt historier, som svarer til eller direkte ligner molbohistorier. I Tyskland drejer det sig om historier om die Schildbürger, der er indbyggere i den fiktive by Schilda, og som bedriver ting, der ligner molboernes gerninger til forveksling. I England har man: the Wise Men of Gotham. I Sverige kälkborgarna fra Kälkestad.[1]

Molbohistoriernes afløser blev så aarhushistorierne, der er lidt anderledes, og som direkte svarer til, eller måske endog er oversat fra de tyske Ostfriesenwitze, der fortælles om østfriserne, der har hjemme i den nordvestlige del af Niedersachsen.

Litteratur redigér

  • Arthur Christensen (f. 1875): Molboernes vise Gerninger. 1939.
  • Arthur Christensen: Dumme Folk – danske Skæmteæventyr i international Belysning. 1941.
  • Iørn Piø: Skrønen om molboerne. Artikel i Turistårbogen 1967. – S. 51-60, ill.
  • De gamle molbohistorier genfortalt af Rasmus Toggerbo, illustreret af Poul Lundsgaard 43 sider, illustreret i farver. 2006. ISBN 87-85036-02-1
  • Molboerne illustreret af Alfred Schmidt (f. 1858), 1981 ISBN 87-00-30811-0

Referencer redigér


 Spire
Denne artikel om en historie eller noget fiktivt er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.