Mountbatten-Windsor

efternavn

Mountbatten-Windsor er det personlige efternavn for nogle efterkommere af prins Philip, hertug af Edinburgh og dronning Elizabeth 2. af Storbritannien. Det adskiller sig fra navnet på den britiske kongefamilie, som er Windsor.

Mountbatten-Windsor som efternavn redigér

Efternavnet Mountbatten-Windsor og bestemmelserne om brugen af navnet, blev fastsat ved en kongelig forordning af 8. februar 1960. Forordningen fastsætter, at navnet er til brug for de efterkommere af dronning Elizabeth 2., som ikke har kongelige titler som prins eller prinsesse eller som ikke tiltales som kongelig højhed.

Det er alligevel sket, at efternavnet også er benyttet for medlemmer af kongefamilien som har sådanne titler, ofte uformelt, men også i enkelte officielle sammenhænge. Det første eksempel på dette var, da Prinsesse Anne af Storbritannien giftede sig med Mark Phillips i 1973.

Kongehuset Windsor redigér

Dronning Elizabeth tilhører huset Sachsen-Coburg og Gotha. Den britiske linje af Huset Sachsen-Coburg og Gotha har brugt navnet Windsor siden 1917. Prins Philip og hans agnatiske efterkommere tilhører den glücksborgske slægt, som også de danske, norske og græske kongehuse tilhører.

Prins Philips og dronning Elizabeths efterkommere redigér

Huset Sachsen-Coburg og Gotha er en del af fyrstehuset Wettin. Dronning Elizabeth tilhører Huset Wettin. Det gør hendes efterkommere ikke.

Prins Philips og dronning Elizabeths efterkommere kan bruge efternavnet Mountbatten-Windsor. Det samme kan hustruer til deres mandlige efterkommere.

Prins Philip og dronning Elizabeth har følgende efterkommere: