Næsebjørn

Næsebjørnen (Nasua Nasua) er en halvbjørn ligesom f.eks. vaskebjørne og kuataquiler.

Næsebjørn
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Mammalia (Pattedyr)
Orden	Carnivora (Rovdyr)
Familie	Procyonidae (Halvbjørne)
Slægt	Nasua (Næsebjørne)
Art	nasua
Videnskabeligt artsnavn
Nasua nasua Linnaeus 1766
Hjælp til læsning af taksobokse

Næsebjørnen lever i den sydvestlige del af USA og i Central- og Sydamerika, oftest i lavlandsregnskove, men findes også i skove og bjergterræn i grupper på op til 40 individer. Hannerne lever for sig selv undtagen i parringssæson (januar og februar). For at kontakte de andre individer i gruppen bruger næsebjørnen forskellige lyde. I tilfælde af fare vil de søge op i træerne, hvor de også sover.

Næsebjørnen vejer mellem 2,5 og 7 kg og har en kropslængde på 47-58 cm og en halelængde på 42-55 cm. Halen er ringmønstret. Pelsfarven varierer mellem røde og brune farver. Næsen er lang og blød, så den kan komme ned i huller og sprækker i søgen efter føde. Desuden har den lange kløer, så den også kan grave efter føden.

Dens føde består primært af insekter, edderkopper og små dyr, men den kan også finde på at spise frugt og svampe.

Hunnerne bliver kønsmodne, når de er cirka to år. Efter at være blevet parret med en han, søger hunnen væk fra gruppen. Hun føder alene i en rede, et træ eller en hule. Kuldet består normalt af to op til syv unger.

Næsebjørnen er ikke en truet dyreart.

Som kæledyr

Næsebjørnen bliver anset for uegnet som kæledyr, da den kan bide og kradse. Den er krævende og skal holdes i et stimulerende miljø. For eksempel vil hannen ofte vise territorial adfærd og kan angribe indtrængende i sit område.

Den lange næse bruges til at lede i jorden efter føde

Fodring i fangeskab

Som basisfoder anvendes der i fangenskab tørfoder til hunde. Ud over hundefoderet anbefales det normalt, at man dagligt giver frugt og grønt som for eksempel agurk, tomat, melon, pære, æble og salat. Næsebjørnen er vild med snegle, regnorme, græshopper og lignende. Giv et par gange ugentligt et hårdkogt æg med skal. Indimellem kan gives en daggammel kylling eller en mus (aflivet). Kogt kylling er også godt. Hver dag gives friskt drikkevand. Næsebjørnen kan drikke af et trug eller lære at drikke fra en drikkeflaske (f.eks. en drikkeflaske beregnet til ildere). Hvis næsebjørnen får våd hale om vinteren kan halespidsen knække af pga. frosten! Giv derfor altid drikkevandet i en drikkeflaske om vinteren.

Næsebjørnens bo

Det optimale er at have næsebjørnen i et udendørsanlæg som f.eks. et træhus med en voliere i forlængelse. Som minimum bør huset være 3 m × 3 m tilsvarende for volieren. Kraftige grene sættes på kryds og tværs, så den har noget at klatre på. Til at sove i skal næsebjørnen have et lille hus, som ikke skal være alt for stort – ca. 65 cm × 45 cm. Gerne ophængt da de jo normalt sover i træer. Aktivering er vigtigt, så den ikke keder sig. Det vil sige at man skal have den meget ude hver dag. Dette hjælper også til at holde den tam.^{[kilde mangler]}

Aktiveringsforslag er en skovlfuld jord med græs, rødder, regnorme, biller eller katte og hunde legetøj.

Hvordan skal du løfte og holde din næsebjørn ?

Det styrer næsebjørnen helt selv! Da den er meget kontaktsøgende springer den selv op til dig, klatrer op ad benet på dig eller springer op på skulderen. De fleste næsebjørne kan ikke lide at blive løftet under maven, men sæt dig på hug og den vil selv klatre op til dig. Hold ikke næsebjørnen i halen (hvirvlerne kan blive ødelagt). Du kan holde ved haleroden, mens den hviler på brystet af dig, hvis du lige et øjeblik vil have styr på, at den bliver hvor den skal. Hvis du vil have din næsebjørn til at gå i sele er det en god idé at starte så tidligt som muligt med at vænne den til selen (ottetals-sele).