Nødhjælpere var en særlig gruppe helgener, der kunne anråbes i nød. Helgenkulten omkring dem kom til Danmark og Sverige fra Tyskland. Nødhjælperne er første gang nævnt i et afladsbrev fra 1284 og blev første gang kunstnerisk fremstillet som en gruppe i dominikanerklosteret i Regensburg i 1311. De blev særligt populære i forbindelse med den sorte død i midten af 1300-tallet og ses i Danmark gengivet på flere senmiddelalderlige altertavler og kalkmalerier. I Sønderjylland er der bevaret nødhjælpere i Løgumkloster, Hellevad Kirke og Halk Kirke. [1] Kulten blev stærkt kritiseret af reformatorerne, og Tridentinerkoncilet ville have den begrænset; men alligevel blev den til en vis grad genoplivet i klostre i Bayern og Schwaben.

Alter fra 1498 med de 14 nødhjælpere i Heilsbronn kloster fremstiller det mystiske bryllup mellem Sankt Katarina af Alexandria og Kristus. Barbara knæler. Bagved ses fra venstre Margareta af Antiokia, Cyriacus, pave Sixtus og Erasmus.
Kirken i Bamberg, hvor hyrden fik sine syner.
Alteret i Liebfrauenmünster i Wolframs-Eschenbach i Mittelfranken i Bayern.

24. september 1445 så den unge hyrde Hermann Leicht fra cistercienserklosteret i Langheim et grædende barn på marken. Da han bøjede sig ned for at tage barnet op, forsvandt det. I et nyt syn kort efter dukkede barnet op igen på samme sted. Denne gang brændte to stearinlys lige ved. 28. juni 1446 så Leicht barnet for tredje gang. Denne gang havde det et rødt kors på brystet og var fulgt af fjorten andre børn, alle klædt på samme vis, halvt i rødt og halvt i hvidt.  Barnet sagde: "Vi er de fjorten hjælpere og ønsker et kapel her, hvor vi kan hvile." Dernæst blev børnene væk i skyerne. Atten dage senere blev en alvorligt syg pige fra Langheim helbredt efter at have påkaldt de fjorten hellige hjælpere. Straks begyndte pilgrimmene at strømme til, og Langheim kloster, som ellers havde forholdt sig afventende, anerkendte hyrdens syner. Det første kapel blev indviet i 1448.[2] I dag er kapellet blevet en pragtfuld barokkirke.[3]

Nedenstående tabel er oversigt over de 14 eller 15 nødhjælpere, men gruppens medlemmer kan variere. De 14 helgener, der oftest er medtaget i gruppen, er markeret med fed.

Nødhjælpere
Helgen Festdag Attribut Særligt område
Sankt Achatius 8. maj ? Dødsangst
Sankt Barbara 4. december Jomfruklædt og med et tårn med (tre) vinduer med alterkalk og oblat. Døende
Sankt Blasius 4. februar Bispeklædt og ofte med en tændt kerte Halslidelser
Sankt Cyriacus 8. august Diakonklædt og ved fødderne en kvinde eller en lænket dæmon Fristelser
Sankt Dionysius 9. oktober Bispeklædt og bærer sit afhuggede hoved eller hovedskal Hovedlidelser og samvittighedsangst
Sankt Dorothea ? Jomfruklædt ?
Sankt Elegius ? Bispeklædt og med kalk, smedeværktøj eller hesteben ?
Sankt Elisabeth ? Kronet prinsesse med en kurv med roser ?
Sankt Erasmus 2. juni Bispeklædt, står i en gryde eller holder en vinde med tarme Enker, forældreløse og smerter i underlivet
Sankt Eustacius 20. september Ridderklædt med sværd Svære trængsler og skæbnesvangre uheld
Sankt Jørgen aka Sankt Georg 23. april Harniskklædt yngling, der dræber en drage Trosvanskeligheder og krig
Sankt Katarina af Alexandria 25. november Jomfruklædt og kan træde på en kongelig figur, eller være udstyret med et sværd og søndret marterhjul Stakkels syndere og videnskabsmænd
Sankt Kristoffer 25. juli Bærer Jesusbarnet på sin skulder Vejfarende, uvejr, ildebrande og død uden skriftemål
Sankt Laurentius 10. august Diakonklædt og med en rist Fattige, forbrændte og brandvæsenet
Sankt Leonhard ? Abbedklædt og med en lænke Heste
Sankt Margareta af Antiokia 20. juli Kronet jomfru med drage og korsstav Kvinder i barsel
Sankt Nicolaus ? Bispeklædt Nødstedte søfolk
Sankt Norbert af Magdeburg ? Bispeklædt med kalk eller monstrans ?
Sankt Pantaleon 27. juli Hænderne naglet til hovedet Læger, syge og ensomme
Sankt Vincent ? Diakonklædt og ofte med en bog, ellers rist eller ildrager ?
Sankt Vitus 15. juni Kalk eller lampe Unge mennesker, børn og kramper
Sankt Ægidius 1. september Abbedklædt med en hind ved fødderne Angerfulde skriftende og ammende mødre

Henvisninger redigér

  1. ^ Hellevad Kirke - Hellevad-Egvad Sogne
  2. ^ http://www.newliturgicalmovement.org/2009/05/catholic-bamberg-vierzehnheiligen.html#.XkwSEvZFy70
  3. ^ https://www.bad-staffelstein.de/de/tourismus/bad-staffelstein/sehenswuerdigkeiten/vierzehnheiligen.php

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér