Naja Marie Aidt

Naja Marie Aidt
Naja Marie Aidt
	Naja Marie Aidt i 2008 ved uddelingen af Nordisk Råds litteraturpris i Helsinki.
Personlig information
Født	24. december 1963 (60 år); Aasiaat, Grønland
Nationalitet	Dansk
Bopæl	Brooklyn
Ægtefælle	Eigil Bryld (fra 2005)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Manuskriptforfatter, forfatter, digter, romanforfatter
Fagområde	Poesi
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Søren Gyldendal-prisen (2011),; Kritikerprisen (2006),; Adam Oehlenschläger, Emil Aarestrup, Herman Bang og Johannes Ewald Fondets legat (2014),; Herman Bangs Mindelegat,; Weekendavisens litteraturpris (2017) med flere
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Naja Marie Aidt (født 24. december 1963 i Aasiaat, Grønland) er en dansk digter og forfatter. Hun debuterede i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung. Hun har siden skrevet digte, noveller, dramatik, sange, børnebøger, samt manuskript til filmen ”Strings” (2004). I 2012 udgav hun sin første roman Sten saks papir.

Hun har modtaget Kritikerprisen 2006 og Nordisk råds litteraturpris 2008 for Bavian.

Aidt er kendt for sin minimalistiske skrivestil. I novellesamlingen Bavian fremføres den minimalistiske skrivestil med stor effekt. Det er de ubetydelige hverdagshændelser, der skaber spænding. Hændelser, som skubber hverdagen ud af kurs og kan få det hele til at gå i kaos. Aidt formår, at fremvise menneskers spændingsfelter mellem følelsesliv og de sociale relationer. Hun skriver om, hvordan mennesker presses ud i situationer, hvor de ikke længere kan kende sig selv eller bevare kontrollen.

Aidts skuespil findes i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek.

Naja Marie Aidt har modtaget en række priser for sit arbejde, blandt andet fik hun i november 2020 Den Store Pris fra Det Danske Akademi. Prisen omtales som den fornemste anerkendelse af et forfatterskab i Danmark.^[1] I 2022 modtog Naja Marie Aidt Det Svenske Akademis nordiske pris.^[2]

Privatliv redigér

Aidts forældre er Lene Aidt og Leif Aidt. Parret var flyttet til Grønland på grund af faderens lærergerning. Da Aidt var syv år gammel, flyttede de tre tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig i København. Forældrene blev skilt, og Aidt flyttede med sin mor til Vesterbro med moderens nye mand. I teenageårene var hun aktiv i den venstreorienterede ungdomsorganisation Danmarks Kommunistiske Ungdom med sin nære veninde, dramatikeren Line Knutzon.

Aidt flyttede hjemmefra som ganske ung og fik som 18-årig i 1982 sønnen Frederik med musikeren Martin Heurlin. Aidt tog en HF-eksamen og fik sønnerne Carl Emil i 1989 og Johan i 1991. I 1991 udgav hun sin første bog. Kort tid efter blev hun skilt og giftede sig med filmfotografen Eigil Bryld, som hun fik sin fjerde søn, Zakarias, med i 2003.

Aidt flyttede i 2008 til Brooklyn, New York, hvor hun boede i 11 år ^[3]. I 2015 døde sønnen Carl Emil, og hendes sorgarbejde resulterede to år senere i det prosalyriske værk ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog”. Hun har også efterfølgende formået at sætte ord på sin sorg.^[4]