Niels Hansen (1815-1897)

dansk journalist og politiker (1815-1897)

Niels Hansen (7. december 1815 i Rudkøbing27. september 1897) var en dansk journalist og politiker, bror til J.A. Hansen.

Niels Hansen

Personlig information
Født 7. december 1815 Rediger på Wikidata
Rudkøbing, Danmark Rediger på Wikidata
Død 27. september 1897 (81 år) Rediger på Wikidata
Søskende J.A. Hansen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Journalist, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han blev 1839 skomagermester, idet han overtog værkstedet efter sin bror, og 1850 brygger i sin fødeby samt var 1850-56 borgerrepræsentant. 1856 flyttede han til København, blev medarbejder ved Morgenposten og 1863-73 redaktør; var i et par år desuden stillingskommissionær, men pådrog sig derved flere ubehagelige retssager. 1861-73 var Hansen folketingsmand for Holbækkredsen, sluttede sig 1865 med iver til Oktoberforeningen og gik 1870 ind i Det forenede Venstre, men udelukkedes 1871 for ulydighed mod partiets beslutninger og fortrængtes 1873 fra Rigsdagen. Han skrev 1873-74 3 flyveskrifter imod Det forenede Venstres færd og virkede senere i provinspressen for Oktoberforeningens grundsætninger. Hansen ægtede 1839 Pouline Poulsen (1821-1864), en skipperdatter fra Rudkøbing. Hansen døde 27. september 1897.

Kilder redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.