Nikoline Werdelin

dansk forfatter & instruktør specialiseret i drama

Nikoline Werdelin (født 15. september 1960 i København) er en dansk tegner, sceneinstruktør, brevkasseredaktør, dramatiker og forfatter. I 2006 flyttede Werdelin til Berlin, hvorfra hun vendte tilbage i 2014. Hun arbejder nu fra København.

Nikoline Werdelin
Født 15. september 1960 (63 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Tegneserietegner, dramatiker, sceneinstruktør Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Modersmål-Prisen (2007),
Pingprisen (2014),
Dansk Litteraturpris for Kvinder (2004),
Allen-legatet (1997) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

I 1984 vandt Werdelin Politikens tegneseriekonkurrence med striben ”Café”, der de efterfølgende 4 år løb som en daglig tegneserie i avisen. Senere så Homo Metropolis dagens lys og blev henover tyve år følgesvend for læsere af Politiken og er senere udgivet som bøger. Stribesamlingen Homo Metropolis 2010-2012 blev kåret som Årets Tegneserie til Pingprisen i 2014, hvor Werdelin også modtog Æresprisen.

Werdelin har også haft striberne Rose og Laura & Nugga (1986-1998) i Alt for Damerne, men i Ugebladet Søndag har hun en særlig og langstrakt affære, som både tegneserietegner, siden 2010 af Nina fra Rosengade, og som brevkasseredaktør siden 2004. Her besvarer Werdelin henvendelser fra læserne og kaster lys over personlige problemer og dilemmaer med sit eget syn på sagerne.

Som sceneinstruktør har hun først og fremmest iscenesat egne skuespil. Hun debuterede som sceneinstruktør med Den blinde malerHusets Teater i København i 1999, og iscenesatte i 2001Mine to søstre samme sted. I 2002 iscenesatte hun Boblerne i bækkenAveny-T i København og i 2006 Natmandens datterGrønnegårdsteatret. Ni år senere, i 2015, skrev og iscenesatte hun stykket ”Visen om Sidsel”, der blev spillet på Grønnegårdsteatret, og senest har hun skrevet og instrueret ”Stjernefamilien”, der spillede på Det Kongelige Teater i 2017.

Werdelins teaterstykker har turneret bredt i Danmark og flere har været opsat i nordiske og i europæiske lande. For stykkerne Mine to søstre og Boblerne i Bækken fik hun i 2001 og 2002 Reumert prisen som Årets Dramatiker. Hun har også modtaget bl.a. Holbergmedaljen og Ridderkorset samt Statens Kunstfonds hædersydelse.

I 2020 debuterede Werdelin som romanforfatter med Hvordan man redder en lemming på forlaget Gyldendal[1]

Uddannelse redigér

  • Studerede ved Skolen for Brugskunst på linjen for tegning og grafik fra 1981 til 1984.

Tegneserier (ukomplet liste) redigér

  • Café
  • I storbyens favn
  • Rose
  • Homo Metropolis
  • Laura og Nugga
  • Her på bjerget
  • Nina fra Rosengade

Dramatik (ukomplet liste) redigér

Nicoline Werdelins skuespil findes bevaret i Dramatisk BibliotekDet Kongelige Bibliotek.

Medvirkende i redigér

Priser og hædersbevisninger redigér

Referencer redigér

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ^ "»To giraffer og en gnu var blevet røgforgiftede«: Frederiksberg Have brænder i Nikoline Werdelins debutroman" Politiken 18. oktober 2020
  2. ^ "Statens Kunstfond hædrer 13 danske kunstnere". kunsten.nu. 4. december 2019. Hentet 2. februar 2020.

Eksterne henvisninger redigér

 Artiklen om Nikoline Werdelin kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.