Nordkalottleden (finsk: Kalottireitti) er en afmærket sti der går gennem de nordligste dele af Norge, Sverige og Finland. Stien er i alt 800 kilometer lang, fra Kautokeino i Finnmark til Sulitelma i Nordland. En alternativ rute ender i Kvikkjokk i Sverige.

Nordkalottleden passerer søen Meekonjärvi i Finland.

Stien krydser landegrænser ti gange undervejs. 380 kilometer af stien ligger i Norge, 350 kilometer i Sverige og 70 kilometer i Finland. Ruten går blandt andet gennem Øvre Dividal, Rohkunborri, Abisko, Reisa og Padjelanta Nationalpark.

Stien blev planlagt i 1977 som en sammenkobling af eksisterende kortere stier.

Vandring langs Nordkalottleden redigér

Selv om Nordkalottleden er afmærket med varder og skilte er det nødvendigt at medbringe kort. Vandstanden kan være høj, i særdeleshed om sommeren når snesmeltningen er mest intens, og det kan føre til at man må gå omveje i forhold til hvor leden egentlig går.

Vandring på Nordkalottleden er krævende og anbefales ikke for uerfarne. Afstanden mellem overnatningshytter er ofte for lang til at passe ind i en dagsvandring. Man bør derfor tage et telt med.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om Norges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.