Norges bymæssige bebyggelser

Dette er en tabel over Norges bymæssige bebyggelser

Tabeloversigt

Folketal fra 4. november 2019. Folketallet er opgjort pr. 1. januar 2007 og 1. januar 2008.

Bymæssig bebygg.	Folketal 4.11.2019	Folketal 1.1.2008	Folketal 1.1.2007	Ind- byggere pr. kvadrat km	Kommune	Folketal inden for byområdet i hver enkelt kommune 1.1.2008	Bemærkninger
Oslo	1.019.413	856.915	839.423	3.766	Oslo Bærum Asker Lillestrøm Lørenskog Nordre Follo Rælingen Nittedal Lier	676.813 114.186 67.622 56.655 39.735 38.200 14.197 10.747 2.252
Bergen	257.087	250.000	220.418	2.944	Bergen	257.087
Stavanger/Sandnes	225.020	185.913	181.280	2.837	Stavanger Sandnes Sola Randaberg	131.743 62.298 21.370 9.609
Trondheim	186.364	156.794	152.845	3.202	Trondheim	186.364
Fredrikstad/Sarpsborg	113.622	100.458	99.227	1.956	Fredrikstad Sarpsborg	66.857 46.765
Drammen	107.930	94.901	93.006	2.299	Drammen Lier Øvre Eiker Røyken Sande	81.561 12.510 9.089 4.241 528
Porsgrunn/Skien	93.255	85.812	85.408	1.756	Porsgrunn Skien Bamble	33.813 49.265 10.177
Kristiansand	87.036	65.636	64.930	2.416	Kristiansand	87.036
Tromsø	67.873	53.622	53.042	3.056	Tromsø	67.873
Ålesund	53.234	45.902	45.299	1.877	Ålesund Sula	44.518 8.716
Tønsberg	52.419	46.862	46.091	1.981	Tønsberg Færder	35.066 17.353
Moss	47.135	40.309	40.217	2.191	Moss Vestby	40.934 6.201	Moss som tettsted inkluderer fra 2007 Son og Store Brevik.
Haugesund	45.040	42.112	41.183	2.172	Haugesund Karmøy	36.332 8.708
Sandefjord	44.368	40.211	39.849	1.857	Sandefjord	44.368
Arendal	43.515	32.103	31.442	1.397	Arendal Grimstad	37.406 6.100
Bodø	41.720	36.073	35.618	2.944	Bodø	41.720
Hamar	27.947	29.808	29.479	2.012	Hamar Ringsaker Stange	25.838 2.007 102
Halden	25.708	22.688	22.339	1.819	Halden	25.708
Larvik	24.647	23.577	23.359	1.810	Larvik	24.647
Harstad	21.070	19.470	19.573	1.865	Harstad	21.070
Lillehammer	20.580	19.922	19.638	1.816	Lillehammer	20.580
Molde	21.103	19.217	18.631	2.324	Molde	21.103	Molde som tettsted inkluderer fra 2008 Røbekk.
Kongsberg	22.219	18.565	18.136	1.629	Kongsberg	22.219
Gjøvik	20.589	18.424	17.987	1.630	Gjøvik	20.589
Askøy	22.088	18.054	17.754	1.666	Askøy	22.088
Horten	20.504	17.966	17.940	2.368	Horten	20.504
Mo i Rana	18.899	17.750	17.830	1.589	Rana	18.899
Kristiansund	18.273	16.854	16.820	2.204	Kristiansund	18.273
Jessheim	20.016	14.632	13.385	2.765	Ullensaker	20.016
Hønefoss	16.055	14.177	13.930	1.764	Ringerike	16.055
Narvik	14.148	13.958	13.944	2.085	Narvik	14.148
Alta	15.342	13.344	13.128	1.630	Alta	15.342
Elverum	15.117	13.295	13.051	1.328	Elverum	15.117
Askim	14.488	12.884	12.696	1.927	Askim	14.488
Ski	19.546	12.934	12.687	2.030	Nordre Follo Ås	13.262 6.284
Drøbak	13.393	12.239	11.853	2.196	Frogn	13.393
Steinkjer	11.443	11.338	11.137	1.327	Steinkjer	11.443
Nesoddtangen	11.420	11.285	11.083	1.655	Nesodden	11.420
Kongsvinger	11.394	11 181	11.125	1.358	Kongsvinger	11.394
Leirvik	11.342	11.237	11.143	1.341	Stord	11.342
Vennesla	11.289	11.057	11.009	1.331	Vennesla Kristiansand	9.361 1.928
Stjørdalshalsen	10.638	10.494	10.227	1.461	Stjørdal	10.638
Mandal	10.512	10.372	10.281	1.553	Mandal	10.512
Grimstad	10.454	10.133	9.973	1.071	Grimstad	10.454

Ændringer i rækkefølge fra 1.1.2008

I løbet af 2007 har de fleste tettsteder i Norge med et folketal på over 10.000 øget deres befolkningsgrundlag yderligere. Men nogen forøger sit folketal mere end andre, og dette har medført ændringer i rekkefølgen: Sandefjord har passeret Moss. Askøy har passeret Mo i Rana og Horten. Jessheim, Narvik og Hønefoss har byttet plads. Kongsvinger har passeret Leirvik.

Definition af bymæssige bebyggelse

Norges statistiske kontor definerer en bymæssig bebyggelse således:

1. En samling huse skal registreres som en bymæssig bebyggelse, dersom der bor mindst 200 personer

2. Afstanden mellem husene må normalt ikke overstige 50 meter. Det er tilladt med en skønsmæssig afvigelse fra afstandskriteriet i områder, som ikke skal eller kan bebygges. Dette kan f.eks. være parker, idrætsanlæg, industriområder eller naturlige hindringer som elver eller dyrkbare områder. Husklynger, som naturligt hører med til bebyggelsen medtages indtil en afstand af 400 meter fra fra den bymæssige bebyggelses kerneområde og indgår i den som en satellit til selve kernebebyggelsen.

3. Bymæssige bebyggelser er geografiske områder, som har en dynamisk afgrænsning, hvorfor deres antal og ydergrænser ændrer sig i tidens løb som følge af byggeaktivitet og befolkningsudvikling.

4. De bymæssige bebyggelser afgrænses uafhængigt af de administrative grænser i øvrigt.

Byer versus bymæssige bebyggelser

Begrebet bymæssig bebyggelse tager ikke hensyn til bybegrebet og bør derfor ikke forveksles med dette. Nogle bymæssige bebyggelser har bystatus, mens andre enten ikke har det eller omfatter flere delområder med bystatus. Askøy bymæssige bebyggelse har eksempelvis ikke bystatus, men er tilknyttet byen Bergen på den anden side av Askøybroen, mens den bymæssige bebyggelse Oslo blandt andet omfatter tre delområder med bystatus (Oslo, Sandvika og Lillestrøm), og Porsgrunn/Skien omfatter hele fem delområder med bystatus (Skien, Porsgrunn, Brevik, Stathelle og Langesund). I de tilfælde, hvor en bymæssig bebyggelse også er en by, er det heller ikke nødvendigvis sådan, at selve byen er sammenfaldende med den bymæssige bebyggelse. Eksempelvis krer bydelsen Arna i Bergen by ikke regnet med i Bergens bymæssige bebyggelse. En bymæssig bebyggelse kan derfor både omfatte flere byer og kun dele af en by, udelukkende afhængigt af de kriterier, som ligger til grund for den statistiske definition.

Eksterne henvisninger

1. SSB's liste over største bymæssige bebyggelser, efter størrelse
2. SSB's tabel over bymæssige bebyggelser, ikke rangeret (Webside ikke længere tilgængelig)
3. SSB om begrebet bymæssig bebyggelse