Nyhedenskab eller neopaganisme, ofte blot omtalt som hedenskab eller moderne hedenskab, er en bred moderne spirituel og religiøs retning, der henter inspiration fra førkristne og antikke polyteistiske religiøse traditioner[1][2][3][4][5]. Nyhedenskab opstod i midten af det 20. århundrede og omfatter en bred vifte af overbevisninger og praksisser, som er centreret omkring natur, polyteisme og ritualer eller spiritualitet[5]. Nyhedenskab oplever en stigende popularitet, og er en af de hurtigst voksende spirituelle og religiøse bevægelser i verden[6][7].

Hedenske symboler

Definition redigér

Der er ingen almindelig enighed om, hvordan nyhedenskab skal defineres, og det er udbredt at betragte begrebet som en samlebetegnelse for en række forskellige religioner eller livssyn snarere end som en ensartet religion[5]. Nyhedenskab er således en paraplybetegnelse for forskellige religiøse tilgange og livssyn, der revitaliserer før-kristen religion såsom keltisk, germansk og norrøn religion og etnisk naturreligion som forskellige former for shamanisme, gudindedyrkelse, mysteriekult og hekseforestillinger[8][5].

Hovedtræk redigér

Moderne hedenskab er en mangefacetteret tradition[9]. Der findes dog nogle hovedtræk:

Naturspiritualitet: Nyhedenskab har generelt en dyb ærbødighed for naturen og ser den naturlige verden som hellig og indbyrdes forbundet[10][11]. Mange hedenske traditioner fejrer de skiftende årstider og naturlige cyklusser, og inkorporerer ofte jordbaserede ritualer og ceremonier.

Polyteisme: Moderne hedninger tror typisk på og tilbeder flere guddomme, ofte hentet fra forskellige historiske pantheoner, såsom dem fra det antikke Grækenland, Rom, Skandinavien eller andre kulturer[12][11][4]. Disse guder og gudinder ses ofte som repræsenterende forskellige aspekter af naturen, menneskelig erfaring og det guddommelige.

 
Nyhedensk fejring af efterårsjævndøgn

Ritualer: Rituelle praksisser er almindelige, herunder ceremonier for sæsonbestemte fester (f.eks. solhverv og jævndøgn), overgangsritualer og andre vigtige livsbegivenheder[11]. Nogle hedninge bruger også magiske praksisser for at bevirke forandringer i verden og i deres liv.

Mangfoldighed: Nyhedenskab er mangfoldig og omfatter en bred vifte af traditioner og veje, hver med deres egen unikke overbevisning og praksis[4]. Nogle af de mere kendte traditioner inkluderer Wicca, Druidetro, Asatro og eklektiske eller individuelle praksisser[4][11].

Det er vigtigt at erkende, at nyhedenskab ikke er en enkelt, organiseret religion med centraliseret autoritet. I stedet omfatter det et bredt spektrum af overbevisninger og praksisser, og individer kan have forskellige fortolkninger. Hver af disse traditioner kan betone forskellige religiøse aspekter, mens de deler nogle kerneelementer som polyteisme, ritualer og naturspiritualitet.

Eklekticisme eller rekonstruktion redigér

Det er groft sagt muligt at opdele nyhedenskab i to eller tre grupper efter deres forhold til fortidens praksisser[13]:

1. Eklektikere: redigér

 
Esoterisk butik i London

Mange nyhedninge har en eklektisk tilgang, og trækker elementer fra forskellige traditioner og skaber deres egne individuelle trossystemer[11]. Denne form for tilgang kaldes også universalistisk eller ikke-konfessionel hedenskab, og der bliver ofte lagt stor vægt på personlige erfaringer[14]. Eklektiske hedninger er individer og grupper inden for det hedenske samfund, der praktiserer en form for hedenskab præget af en mangfoldig og fleksibel tilgang til spiritualitet. Eklektikerne er ofte mere spirituelle end religiøse og henter inspiration fra en bred vifte af kilder, traditioner og trossystemer, både gamle og moderne, for at skabe en unik og personlig spirituel vej[15]. Eklektiske hedninger inkorporerer ofte elementer fra forskellige hedenske traditioner, og trækker sommetider også på ikke-hedenske kilder, herunder østlig spiritualitet og nutidige esoteriske traditioner. Eklektiske hedninge prioriterer personlig intuition og valg i deres spirituelle praksis og beroner ofte, at der ikke er én "rigtig" måde at praktisere hedenskab på. De mener, at spiritualitet er en dybt personlig rejse, og de kan kan tilpasse eller syntetisere elementer fra forskellige traditioner for at skabe en praksis, der resonerer med dem.

2. Rekonstruktionister: redigér

 
Fejring af Samhain i Irland

Andre nyhedenske traditioner vil rekonstruere gamle religiøse praksis baseret på historiske kilder og arkæologiske beviser[16][17][11]. Rekonstruktionistiske hedninge, ofte blot omtalt som "rekonstruktionister", er individer og grupper inden for det hedenske samfund, som holder fast i en specifik tilgang til deres tro[18]. Rekonstruktionisme er kendetegnet ved at lægge en stærk vægt på historisk nøjagtighed, kulturel autenticitet og genopbygning af gamle eller førkristne religiøse traditioner. Rekonstruktionistiske hedninger stræber efter at genoplive og praktisere disse traditioner så tæt som muligt på deres oprindelige former, baseret på historisk forskning og videnskab. Der findes af samme grund forskellige grupper som keltiske, kemetiske, asatroende og romerske rekonstruktionister, og de er ofte mere religiøse eller troende anlagt.

3. Moderate: redigér

En stor tredje gruppe befinder sig midt imellem, da de hverken er egentlige eklektikere eller rekonstruktionister og kan kaldes de moderate. En del af dem forsøger at tilpasse historiske traditioner og praksisser til nutidige sammenhænge[19][20]. Eller de lader sig inspirere af forskellige gamle overbevisninger, men lægger ikke så meget vægt på at være fuldstændig historisk nøjagtige i deres ritualer og praksis. Den moderate gruppe er meget mangfoldig og omfatter blandt andet megen moderne heksekunst.

Religion eller spiritualitet redigér

Nyhedenskab er en mangfoldig bevægelse, og for nogle er tilbedelse af guder vigtig, mens andre lægger mere vægt på spiritualitet eller åndelighed. Det er således også muligt at skelne mellem hedensk religion og hedensk spiritualitet, og der er hedninge, der identificerer sig som spirituelle, men ikke religiøse, og omvendt[21]. Det er vigtigt at bemærke, at betydningen af begreberne "religiøs" og "åndelig" kan være meget subjektive, og forskellige udøvere kan bruge dem på forskellige måder til at beskrive deres egne oplevelser. Derudover kan nogle individer skifte mellem disse kategorier over tid eller inkorporere elementer af begge i deres praksis[22].

1. Religiøse hedninge redigér

 
Høstblot i det svenske asatrossamfund 2009

Hedensk religion er mere eller mindre organiserede trossystemer inden for hedenskab, der ofte har specifikke guddomme, ritualer og hellige tekster eller lære[23][21]. Eksempler på hedenske religioner omfatter keltisk tro, asatro og mange andre, som har deres egne ritualer, præster og fællesskaber. Hedninge, der følger specifikke traditioner og engagerer sig i organiserede ritualer og ceremonier, kan betragtes som del af en hedensk religion. I Danmark er asatrosamfundet Forn Sidr et kendt eksempel på en religiøs gruppe, men der findes flere andre organiserede blotlaug og grupper inden for asatroen. I England er Druide-religionen et eksempel på et andet godkendt trossamfund[24]. Genoplivningen af folketroen kan også siges at gøre ind under denne form for nyhedenskab[25].

Religiøse hedninge er troende og tror typisk på guddomme eller andre overnaturlige væsner[23][21]. Disse væsener kan være guder og gudinder, naturånder, forfædre eller andre guddommelige kræfter. Det specifikke pantheon eller sæt af væsner kan variere meget blandt hedenske traditioner. Religiøse hedninge engagerer sig i strukturerede ritualer og ceremonier som en måde at ære, tilbede eller forbinde sig med deres guddomme. Disse ritualer involverer ofte specifikke bønner, påkaldelser, ofringer eller symbolske handlinger. Religiøse hedninge deltager gerne i grupperitualer og ceremonier i deres hedenske trossamfund, der kan organiseres af ledere, præster eller hedenske grupper. Religiøse hedninge i Europa og USA kan være kritiske over for kristendommen og de andre abrahamitiske religioner.

2. Spirituelle hedninge redigér

 
Nyhedensk meditation

På den anden side er hedensk spiritualitet eller åndelighed et bredere udtryk, der omfatter en bred vifte af personlige eller ikke-organiserede overbevisninger og praksisser forbundet med hedenskab[19][20][21]. Hedninger, der identificerer sig som spirituelle, men ikke religiøse, kan have en dyb forbindelse med naturen, en ærbødighed for årstidernes cyklusser, en tro på eksistensen af forskellige guddomme eller ånder eller en personlig åndelig praksis, der ikke stemmer overens med nogen bestemt hedensk tradition.

Hedensk spiritualitet kan være meget individualistisk og kan involvere praksisser som meditation, naturbaserede ritualer, spådom, energiarbejde og fokus på personlig vækst og selvopdagelse. Nogle spirituelle hedninge afviser helt organiserede religiøse strukturer og foretrækker at følge deres egen vej, idet de henter inspiration fra en række forskellige kilder, herunder gammel mytologi, folklore og nutidige spirituelle praksisser. Mange hedninge falder ind under kategorien spirituelle, men er ikke religiøse, da de prioriterer deres individuelle overbevisninger og personlige spirituelle oplevelser frem for organiserede religiøse praksisser.

3. Spirituelt-religiøse hedninge redigér

En tredje gruppe hedninge, der er både religiøse og spirituelle, kan have en bred vifte af overbevisninger og praksis[26][4]. Dette kan inkludere elementer fra forskellige religiøse traditioner eller åndelige lære[4].

Mange af de hedninge, der er både religiøse og spirituelle, er åbne for at udforske forskellige aspekter af spiritualitet og religiøsitet uden at forpligte sig til en enkelt religiøs doktrin. De har ofte en tendens til at vægte individuel spiritualitet og personlige forhold til det guddommelige eller åndelige frem for at følge en bestemt ortodoks tro.

Afgrænsning af hedensk religion fra andre religioner redigér

Som religion adskiller nyhedenskab sig især fra de monolitiske religioner som jødedom, kristendom og islam[27][28]. Religiøse hedninge tror typisk på en række forskellige guddomme, og deres tro er ofte centreret omkring tilbedelsen af disse væsner[21]. Disse guddomme kan være forbundet med naturlige elementer, dyr eller forskellige aspekter af verden. Abrahamitisk religion, som omfatter jødedom, kristendom og islam, er derimod monoteistiske. Disse tre religioner tror på tilbedelsen af en enkelt, almægtig Gud. I jødedommen og islam omtales Gud ofte som henholdsvis Yahweh eller Allah, mens kristne tror på den hellige treenighed – Gud Faderen, Gud Sønnen (Jesus Kristus) og Gud Helligånden.

Der er ingen enkelt hellig tekst, som alle hedninger følger, idet hedenskab omfatter en bred vifte af traditioner og overbevisninger, med hver sit eget sæt af myter, legender og tekster[21]. Hver af de abrahamitiske religioner har til gengæld sin hellige tekst. For eksempel er Bibelen den centrale tekst for kristendommen, Toraen er central for jødedommen, og Koranen er islams hellige bog.

I Danmark redigér

I Danmark er nyhedenskab ligesom i mange andre lande mangfoldig og mangefacetteret[13]. Der findes forøg på at rekonstruere eller lade sig inspirere af elementer fra både nordiske og andre vestlige eller østlige traditioner, og der er både religiøse og spirituelle hedninge.

En særlig del af nyhedenskaben i Danmark omtales ofte som "Asatro" og henter inspiration fra de religiøse overbevisninger hos de gamle nordiske folk. Det er en nyhedensk bevægelse, der involverer tilbedelse af de gamle nordiske guder og gudinder, fejringen af årstidens festivaler og en dyb forbindelse til naturen. I Danmark er der mange asatroende i trossamfundet Forn Siðr. Alligevel er der mange forskellige strømninger i det danske asatromiljø,[29]

I det 21. århundrede har spirituelle strømninger fået en stigende betydning, der ikke har eller behøver at have nogen tilknytning til den mere organiserede eller religiøse nyhedenskab[30].

Se også redigér

Referencer redigér

  1. ^ Macliocco 2012
  2. ^ Davies 2011
  3. ^ Gajda 2013
  4. ^ a b c d e f Adler 2006
  5. ^ a b c d Doyle White 2012
  6. ^ https://politiken.dk/debat/profiler/herbener/art5465390/Ny-trend-Hedningerne-vender-tilbage
  7. ^ Gajda, A. (2013). Modern Pagan and Native Faith Movements in Central and Eastern Europe. Durham: Acumen
  8. ^ Berger 1999
  9. ^ Adler 2006
  10. ^ Harvey 2007
  11. ^ a b c d e f Strmiska 2005
  12. ^ Gardell 2003
  13. ^ a b Amster 2015
  14. ^ Lesiv, Mariya (2013). The Return of Ancestral Gods. Mcgill-Queens University Press. p. 22.
  15. ^ Strmiska, Michael; Strmiska, Michael F. (2005). Modern Paganism in World Cultures: Comparative Perspectives. ABC-CLIO. pp. 18–22, 41, 47.
  16. ^ Bonewits, Isaac (2006). Bonewits's Essential Guide to Druidism. New York: Kensington/Citadel. p. 131.
  17. ^ Amster 2015
  18. ^ Adler, Margot (1979). Drawing Down the Moon: Witches, Druids, Goddess-Worshippers and Other Pagans in America. New York City: Viking Press
  19. ^ a b Dreby 2023
  20. ^ a b Albertson 2013; DeZerega 2001
  21. ^ a b c d e f "Paganism: An Introduction to Earth-Centered Religions" by Joyce and River Higginbotham. Llewellyn Publications (July 8, 2002)
  22. ^ Joyce & River Higginbotham 2006
  23. ^ a b Benjamin Pedersen 2022
  24. ^ https://www.religion.dk/viden/fem-genopstandne-religioner
  25. ^ Benjamin Pedersen 2022
  26. ^ Starhawk 1994
  27. ^ DeZerega 2001
  28. ^ Stockholm 1994
  29. ^ Indlæg på religion.dk, 13.10.2013
  30. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/skal-svaret-paa-laengslen-findes-i-ny-nordisk-religion-med-trommedans-og-tegneserieoptog

Videre læsning om nyhedenskab redigér

  • Adler, Margot (2006). Drawing Down the Moon: Witches, Druids, Goddess-Worshippers and Other Pagans in America. London: Penguin.
  • Albertson, A. (2013): To Walk a Pagan Path: Practical Spirituality for Every Day. Llewellyn Publications,U.S.
  • Amster, Matthew H. (2015). "It's Not Easy Being Apolitical: Reconstructionism and Eclecticism in Danish Asatro". In Kathryn Rountree (ed.). Contemporary Pagan and Native Faith Movements in Europe: Colonialist and Nationalist Impulses. New York & Oxford: Berghahn Publ.
  • Berger, Helen (1999). A Community of Witches: Contemporary Neo-Paganism and Witchcraft in the United States. Columbia, South Carolina: University of South Carolina Press
  • Clifton, Chas & Harvey, Graham (2004). The Paganism Reader. Routledge.
  • Davies, Owen (2011). Paganism: A Very Short Introduction. New York: Oxford University Press.
  • DeZerega, Gus (2001): Pagans and Christians. Llewellyn Publications
  • DiZerega, Gus. "Neopaganism and ecology." The Trumpeter5.1 (1988).
  • Doyle White, Ethan (2012). "In Defense of Pagan Studies: A Response to Davidsen's Critique". The Pomegranate: The International Journal of Pagan Studies. 14(1): pp. 5–21
  • Eichberg, Henning (1988): De gamle gud(ind)ers genkomst? Grønne myter og den tyske kulturkritiks rødder.” In: Thomas Jensen (Hrsg.): Stridens æbler. Aspekter af tysk kultur efter 1945. Odense: Odense Universitetsforlag, s.257-85.
  • Farrer, Janet & Steven (1995): “The Pagan Path”. US: Phoenix Publishing Inc;
  • Gajda, A. (2013). Modern Pagan and Native Faith Movements in Central and Eastern Europe. Durham: Acumen
  • Gardell, Mattias (2003). Gods of the Blood: The Pagan Revival and White Separatism. Durham: Duke University Press
  • Harvey, Graham (2005). Animism: Respecting the Living World. London: Hurst & Co.
  • Harvey, Graham (2007). Listening People, Speaking Earth: Contemporary Paganism(second ed.). London: Hurst & Company
  • Magliocco, Sabina. Witching culture: Folklore and neo-paganism in America. University of Pennsylvania Press, 2010.
  • Magliocco, Sabina. "Neopaganism." The Cambridge Companion to New Religious Movements (2012): 150-166.
  • Nielsen, Flemming (2018): Sort hedder en sten : mellem hedenskab og kristendom i 1000 år. Bindslev
  • Nord, Johann (2019): Norden kalder : åbent afskedsbrev til den kristne kirke. Eksistensen
  • Pedersen, René Dybdal (2005): "I lysets tjeneste - nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark". Forlaget Univers, ISBN 87-91668-03-4
  • Pedersen, Benjamin (2022): Mellem hedenskab & kristendom - Folketroens væsner. Forlaget Ættaborg
  • Rountree, Kathryn (2015); Contemporary pagan and native faith movements in Europe, ISBN 978-1-78238-646-9
  • Schutte, Gudmund (1925): Hedenskab i Danmark. Aschehoug
  • Schütte, Gudmund (2022); Hjemligt hedenskab. Pipl Press
  • Stockholm, E. (1994); Hedenskab i kristendommen. C.A. Reitzel.
  • Strmiska, Michael F. (2005). Modern Paganism in World Cultures: Comparative Perspectives. Santa Barbara, Dencer, and Oxford: ABC-Clio.
  • York, Michael (2016). Pagan Ethics: Paganism as a World Religion. Cham: Springer