Oliver Korn (født 10. juni 1984) er en tysk hockeyspiller, som har deltaget i tre olympiske lege.

Oliver Korn
Kæle/øgenavn Olli Rediger på Wikidata
Født 10. juni 1984 (39 år) Rediger på Wikidata
Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Højde 181 cm Rediger på Wikidata
Vægt 76 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Hockeyspiller Rediger på Wikidata
Deltog i sommer-OL 2008,
sommer-OL 2012 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Silbernes Lorbeerblatt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Korn begyndte at spille hockey i en tidlig alder i Düsseldorfer HC. I 2006 skiftede han til Crefelder HTC, med hvem han tysk mester og vandt Europa-cuppen for mesterhold. Det blev dog kun én sæson i Krefeld, inden han vendte tilbage til Düsseldorf. I 2010 skiftede han til Uhlenhoster HC.

Han debuterede på det tyske A-hockeylandshold i 2005, og hans første triumf med dette hold var ved indendørs-VM i 2007, hvor tyskerne vandt guld. Samme år blev det også til sejr i Champions Trophy.[1]

Korn var første gang med til OL i 2008 i Beijing, hvor Tyskland blev nummer to i indledende pulje. I semifinalen vandt de over Holland efter straffeslag, mens de i finalen sikrede sig guldet efter en sejr på 1-0 over Spanien, der fik sølv, mens Australien fik bronze.[2]

Ved OL 2012 i London indledte Tyskland med at blive nummer to i deres pulje, hvorpå de i semifinalen besejrede Australien 4-2, inden de genvandt OL-guldet med sejr på 2-1 over Holland, mens Australien blev nummer tre.[3]

Han var også udtaget til OL 2016 i Rio de Janeiro, men fik ikke spilletid, da tyskerne vandt bronze.[4]

Han har spillet over 200 landskampe og har i flere omgange indstillet sin karriere, men alligevel taget spillet op igen på lavere niveau, blandt andet i 2019 i Düsseldorf.[5] Han arbejder nu i T.H.W., et firma der leverer udstyr til hockey.[6]

Referencer redigér

  1. ^ Korn, Oliver, fih.ch, hentet 15. december 2021
  2. ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 15. december 2021
  3. ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 15. december 2021
  4. ^ Oliver Korn, olympedia.org, hentet 15. december 2021
  5. ^ Gerke, Greta (23. april 2020), "Oliver Korn: „Die Spiele in London waren perfekt"", Westdeutsche Zeitung (tysk), hentet 15. december 2021
  6. ^ About us, thw-hockey.com, hentet 15. december 2021

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en hockeyspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.