Opel Zafira B er en kompakt MPV fra Opel og anden generation af Opel Zafira-serien. Bilen blev introduceret den 9. juli 2005.

Opel Zafira B
Opel Zafira (2005−2008)
Produktion
Producent Opel
Koncern General Motors
Model Zafira
Andre navne Chevrolet Zafira
Produktionsår 2005
Produktionssted Bochum, Tyskland
Polen, Gliwice
Rusland, Kaliningrad
Karrosseri og platform
Type Kompakt MPV
Karrosseriformer 5-dørs MPV
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Opel Astra H
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,6−2,2 liter (77−177 kW)
Diesel:
1,7−1,9 liter (74−110 kW)
Naturgas:
1,6 liter (69−110 kW)
Autogas:
1,8 liter (100 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2703 mm
Længde 4467 mm
Bredde 1801 mm
Højde 1645 mm
Kronologi
Forgænger Opel Zafira A
Efterfølger Opel Zafira C

Flex7-sædesystemet[1] blev overtaget næsten uændret fra forgængeren. Væsentlige ændringer i forhold til den foregående modelserie fandtes derimod på betjeningselementerne: Radioen var nu optisk integreret i midterkonsollen, og gearstangen var monteret øverst på midterkonsollen.

Zafira B er baseret på General Motors' Delta-platform. 1,9 CDTI-motorerne er udviklet i joint venture mellem GM Powertrain og Fiat[2][3]. Efter at joint venture'et er sluttet deler General Motors og Fiat de juridiske rettigheder til disse motorer, men på grund af en langvarig leveringsaftale bygges motorerne fortsat hos Fiat[4].

I september 2005 præsenteredes på Frankfurt Motor Show den naturgasdrevne Zafira 1,6 CNG, som kunne bestilles fra starten af november 2005. Fra foråret 2009 afløstes denne motor af den på den internationale italienske biludstilling Motor Show di Bologna den 5. december 2008 introducerede og betydeligt stærkere 1,6 CNG Turbo. Også anden generation af Zafira fandtes frem til 2010 i en stærkere OPC-version med 177 kW (240 hk), som er den indtil videre stærkeste kompakte MPV i verden (marts 2010).

I Chile og Mexico sælges anden generation af Zafira som Chevrolet Zafira. Efter efterfølgerens introduktion bygges Zafira B fortsat under navnet Zafira Family (i Østrig Zafira Classic).

Sikkerhed redigér

Modellen blev i 2005 kollisionstestet af Euro NCAP med et resultat på fem stjerner ud af fem mulige.[5]

Facelift redigér

På Motor Show di Bologna præsenteredes i december 2007 den faceliftede udgave af Zafira B, som kom ud til forhandlerne i februar 2008.

Modellen var modificeret såvel ind- som udvendigt:

På frontpartiet blev kølergrillen forsynet med forkromede lameller og kofangeren mere dynamisk designet. Forlygtehusene var fremover kromfarvede (undtagen på biler med xenonforlygter). Baglygterne blev ligeledes modificeret i designet. På biler med tagræling modificeredes holdesystemet til tagbagagebæreren, så det ikke er kompatibelt med modeller før år 2008. Kabinen blev forsynet med nye dekorationslister.

Med faceliftet udgik motorversionerne 1,6 Twinport (Z16XEP) med 77 kW (105 hk) og 1,9 CDTI (Z19DTL) med 74 kW (100 hk). Disse motorer blev afløst af optimerede, stærkere versioner (Z16XER og A17DTJ), som samtidig havde et mindre brændstofforbrug og var mere miljøvenlige. Samtidig introduceredes de endnu mere sparsomme ecoFLEX-motorer.

Tekniske specifikationer redigér

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår Bemærkninger
Benzinmotorer
1.6 Twinport 4 16 1598 77 (105) / 6000 150 / 3900 Z16XEP 14,3 176 2005 − 2007
1.6 EcoTec 4 16 1598 85 (115) / 6000 155 / 4000 Z16XER 13,4 185 2007 − Siden 2010 ecoFLEX-model
1.8 EcoTec 4 16 1796 103 (140) / 6300 175 / 3800 Z18XER 11,5 197 2005 −
2.0 Turbo EcoTec 4 16 1998 147 (200) / 5400 262 / 4200 Z20LER 9,0 225 2005 − 2010
2.0 Turbo EcoTec 4 16 1998 177 (240) / 5600 320 / 2400 − 5000 Z20LEH 7,8 231 2005 − 2010 Kun for OPC
2.2 Direct 4 16 2198 110 (150) / 5600 215 / 4000 Z22YH 10,6 200 2005 − 2010 Ikke egnet til brug med E10-brændstof[6]
Dieselmotorer
1.7 CDTI 4 16 1686 81 (110) / 3800 260 / 2300 Z/A17DTJ 13,4 179 2007 − Siden 2010 ecoFLEX-model
1.7 CDTI 4 16 1686 92 (125) / 4000 280 / 2300 Z/A17DTR 12,3 189 2007 − Siden 2010 ecoFLEX-model
1.9 CDTI 4 8 1910 74 (100) / 3500 260 / 1700 − 2500 Z19DTL 14,1 174 2005 − 2007
1.9 CDTI 4 8 1910 88 (120) / 3500 280 / 2000 − 2750 Z19DT 12,2 186 2005 − 2010
1.9 CDTI 4 16 1910 110 (150) / 3500 320 / 2000 − 2750 Z19DTH 10,4 202 2005 − 2010
Naturgas/benzin-motorer
1.6 CNG ecoFLEX 4 16 1598 69 (94) / 6200 133 / 4200 Z16YNG 2006 − 2010
1.6 CNG 4 16 1598 71 (97) 140 / 4200 Z16YNG 2005 − 2006
1.6 CNG ecoFLEX Turbo 4 16 1598 110 (150) / 5000 210 / 2300 Z16XNT 11,4 200 2009 −
Autogas/benzin-motorer
1.8 LPG 4 16 1796 100 (136) 175 / 3800 Z18XER 2009 − 2010 I benzindrift 103 kW (140 hk)
  • CNG ('Compressed Natural Gas) = naturgas
  • LPG (Liquified Petroleum Gas) = flydende, raffineret gas
  • Siden starten af 2007 sælges modellen i joint venture mellem Irmscher og certificerede Opel-forhandlere med Opel autogaskit[7].
  • Alle dieselmodeller er som standard udstyret med vedligeholdelsesfrit dieselpartikelfilter (DPF).
  • CDTI-skrifttrækket på 1,7 (92 kW/125 hk) og 1,9 (110 kW/150 hk) CDTI-motorerne adskiller sig fra de andre dieselmotorer gennem de to røde "TI"-bogstaver.

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér

Foregående:
Opel Zafira A
Opel Zafira B
2005
Efterfølgende:
Opel Zafira C