Partikulærkassen (også Chatolkassen) var i enevældens tid den pengefond som stod til kongernes personlige rådighed, adskilt fra statskassen.

Partikulærkassen stod til kongernes disposition til dækning af deres personlige udgifter. Til tider tilstod kongerne af denne kasse midler til foretagender af offentlig eller halvoffentlig karakter (offentlige byggeforetagender m.m.). Partikulærkassen var der tillagt forskellige indtægter af offentlig natur, som indtægter af Øresundstolden, den nordenfjeldske told i Norge, schutsgeld for jøder m. m.

Under hensyn til indtægtskildernes større eller mindre givtighed varierede størrelsen af partikulærkassens indtægter, der f.eks. under Christian 5. skal have udgjort cirka 164000 og i tidsrummet 170030 250000 à 300000 rigsdaler årligt. Med den fri forfatnings indførelse i 1848 ophørte partikulærkassen at eksistere.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.