Penater
Penater (på latin Penates eller Di Penates, af penus = forråd) var i romersk mytologi guddommelige væsner, som bevogtede husets forråd og i overført betydning over hele familiens velstand. Oprindeligt to guddomme i hjemmets forrådskammer.[1][2]
Penaterne optrådte altid parvis og aldrig som individuelle skikkelser med fx egennavne. Hjemmets lar blev iblandt forbundet med penaterne.
Kulten var i starten knyttet til individet og kongens hus, men efterhånden fik penaterne en plads i den romerske statskult som vogtere over hele rigets velstand, og blev i den forbindelse tilknyttet Vestakulten. Disse penates publici var angiveligt indført fra Troja av Æneas, og opbevaret i Lavinium.[3]
Penaternes tempel i Rom lå på Velia, en udløber af Palatinerhøjen, og blev revet i forbindelse med opførelsen af Maxentius-basilikaen. I stedet blev der indredet en helligdom for dem i Romulus-templet på Forum Romanum.[4]
Henvisninger redigér
- ^ https://www.dictionary.com/browse/penates
- ^ Penater Chr. Gorm Tortzen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. oktober 201
- ^ Mark Vernon: Chambers dictionary of beliefs and religions, London 2009, ISBN 978-0-550-10344-4
- ^ Paola Guidobaldi: The Forum Romanum (s. 62-63), forlaget Electa, Milano 1998, ISBN 88-435-6335-1