Pervenetz-klassen var Ruslands første serie af panserskibe, og blev bygget efter at den russiske regering i lighed med andre flådemagter måtte konstatere, at de eksisterende træskibe ikke kunne stille noget op mod de nye panserskibe, der var blevet bygget i Frankrig og England. På trods af, at der kun var gået seks år siden Krimkrigens afslutning, henvendte den russiske regering sig alligevel til det værft i Storbritannien, der havde bygget HMS Warrior, der på det tidspunkt var verdens største panserskib. Russerne bestilte et noget mindre skib i 1862, men der var stadig tale om et moderne jernskib med kraftig vædderstævn. På basis af det første skib blev der bygget yderligere to i Sankt Petersborg, og alle tre fik mindst 40 års tjeneste i den russiske Østersøflåde. I takt med at den russiske marine byggede større panserskibe, blev skibene i Perventz-klassen med deres beskedne størrelse og svage maskineri degraderet til kystpanserskibe.

Pervenetz-klassen
Pervenetz fotograferet i 1901

Pervenetz fotograferet i 1901

Klasseoversigt
Type Panserskib
Bruger(e) Rusland Rusland
Byggeperiode 1862-66
Byggede enheder 3
Udgåede enheder
Tekniske data
Deplacement 3.277 tons
Netron Menya: 3.340
Kreml: 4.000
Længde 67,6 - 68,6 meter
Bredde 16,2 - 16,4 meter
Dybgang 5 - 5,9 meter
Fremdrift 1.067 - 1.630 HK.
Sejl: Tre-mastet skonnert.
Fart 9-10 knob
Rækkevidde (250 - 500 t kul)
Besætning 395, senere 170-190
Artilleri Pervenetz: 34 styk glatløbede, senere 6 - 20,3 cm L/22, 9 styk 15,2 cm L/23, 4 styk 10,5 cm, 4 styk 87 mm, 5 styk 37 mm revolverkanoner
Netron Menya: 14 styk 20,3 cm L/22, 4 styk 87 mm, 2 styk 42 mm
Kreml: 8 styk 20,3 cm L/22, 6 styk 15,2 cm L/23, 8 styk 87 mm, 2 styk 37 mm revolverkanoner
Panser 114 mm sidepanser (smedejern)

Skibene redigér

Navn Værft Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne
Pervenetz Thames Iron Works, London 1862 1863 1864 Udgået 1905 og ophugget
Netron Menya Mitchell, Sankt Petersborg 1863 1864 1865 Udgået 1905 og ophugget
Kreml Semiannikov og Poletika, Sankt Petersborg 1864 1865 1866 Udgået 1905 og ophugget


 
Søsætningen af et nyt panserskib fik behørig omtale i medierne i 1860'erne, og The Illustrated London News var på pletten, da Pervenetz blev sat i søen i 1863.

Pervenetz redigér

Navnet betyder "den førstefødte", og passer dermed fint til Ruslands første panserskib.

Netron Menya redigér

Navnet betyder "rør mig ikke".

Kreml redigér

Navnet "Kreml" betyder borg, og refererer som regel til Kreml i Moskva. Dette tredje skib i serien blev bygget lidt større end de to foregående. Kreml demonstrede på uheldig vis sin vædderstævns effektivitet, da den i august 1869 kolliderede med træfregatten Oleg og sendte den til havets bund.[1]

Litteratur redigér

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
  • Jane, Fred T., The Imperial Russian Navy, London, 1899. Findes på archive.org
  • Sondhaus, Lawrence. Naval Warfare 1815–1914. Routledge, London, 2001. ISBN 0-415-21478-5.

Noter redigér

  1. ^ Sondhaus, s. 90