Pilea
Pilea peperomioides (også kaldet parasolpilea, pengeplante, missionærplante) er en flerårig stedsegrøn blomsterplante i nældefamilien (Urticaceae), hjemmehørende i Yunnan-provinserne og Sichuan-provinserne i det sydlige Kina.[1]
| Pilea | |
|---|---|
 Pilea peperomioides | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
| Familie | Urticaceae (Nælde-familien) |
| Slægt | Pilea |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Historie redigér
Den skotske botaniker George Forrest var den første vesterlænding til at indsamle Pilea peperomioides i 1906 og igen i 1910 i Cang-bjergkæden i Yunnan-provinsen.[1]
Pilea peperomioides blev genfundet af en norsk missionær Agnar Espegren i 1945 i Yunnan, da han var på flugt fra Hunan provinsen. Den voksede på et meget begrænset område i af Cangbjergene på skyggefulde, humusklædte kampesten i 2.800 meters højde nær den gamle by Dali. Da der kan forekomme sne i de egne, tåler den formentlig temperaturer ned til frysepunktet.
Espegren tog via Indien nogle stiklinger med til Norge i 1946, og derfra har den spredt sig rundt i Skandinavien, ved at man giver aflæggere videre til venner og bekendte. Da planten er formeret ved stiklinger igennem 60 år, er de planter vi ser i dag genetisk set identiske med den, som Espegren plukkede i 1946, så disse planter er mere end 60 år gamle.
Beskrivelse redigér
Parasolpilea er en meget livskraftig stueplante, og er meget karakteristisk ved at have runde, friskmørkegrønne saftspændte plade på op til 10 cm i diameter, som sidder på en lang stilk placeret i midten af bladet.[1]
Den trives bedst i nordvendte, kølige vinduer med masser af lys. Står den sydvendt i sol, bliver dens blade lysegulgrønne og kedelige.
Referencer redigér
- ^ a b c Winter K, Garcia M, Virgo A, Smith JAC (2021) Low-level CAM photosynthesis in a succulent-leaved member of the Urticaceae, Pilea peperomioides. Functional Plant Biology 48: 683-690. doi: 10.1071/FP20151.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |