Portal:Historie/Udvalgt artikel/juli, 2016

En flåde af trierer. Billedet er skabt ved at manipulere med et foto af den rekonstruerede græske triere Olympias, bygget i 1987.

En trier var en skibstype fra antikken, og man bruger også betegnelsen trirem om den. Navnet triere kommer fra græsk τριήρης triērēs ("tre-stykkers"), mens trireme er fra latinsk triremis, ("tre årer"), og det betegner en type galej, hvor roerne var fordelt i tre niveauer. Trieren blev udviklet omkring år 550 f.v.t. og var i brug indtil Romerriget havde nedkæmpet alle modstandere i Middelhavet. Derefter var der ikke længere brug for trieren, og efter år 324 hører man ikke mere om den.

I det sjette århundrede f.v.t. var pentekonteren med to række årer det vigtigste krigsskib i Middelhavet. Man ved ikke hvornår disse skibe (også kendt som biremer) blev forsynet med en ekstra række årer, idet kilderne er få og modstridende. Clement af Alexandria skrev omkring 190, at skibene var udviklet af sidonerne (hvilket er generaliseret til fønikerne), men der er også en omtale af fire trierer bygget i Korinth før det sjette århundrede f.v.t.

    ... læs mere