Portal : Sport/Internationale begivenheder/juni 2008
30. juni - Den amerikanske svømmer Hayley McGregory sætter ny verdensrekord i 100 m rygcrawl med tiden 59,15 sekunder – en forbedring på 0,06 sekund af landsmandinden Natalie Coughlins fire måneder gamle rekord. Få minutter senere erobrer Coughlin rekorden tilbage ved at tilbagelægge distancen på 59,03 sekunder.
30. juni - Den internationale sportsdomstol (CAS), afviser cykelrytteren Floyd Landis ' appel i dopingsagen mod ham fra Tour de France 2006 og sætter dermed punktum for sagen.
29. juni - Den amerikanske svømmer Michael Phelps sætter i Omaha ny verdensrekord i 400 m medley med tiden 4:05,25 minutter.
29. juni - Sprinteren Tyson Gay registrerer den hurtigste tid på 100 m indtil da. I Eugene løber han distancen på 9,68 sekunder , men tiden anerkendes ikke som ny verdensrekord på grund af for meget medvind.
29. juni - Spanien vinder Europamesterskabet i fodbold 2008 , da holdet i finalen på Ernst Happel Stadion i Wien besejrer Tyskland med 1-0 på et mål af Fernando Torres .
26. juni - I den anden semifinale ved EM i fodbold 2008 vinder Spanien 3-0 over Rusland og skal dermed møde Tyskland i finalen.
25. juni - I den første semifinale ved EM i fodbold 2008 vinder Tyskland 3-2 over Tyrkiet og kvalificerer sig dermed til finalen.
16. juni - Tiger Woods vinder US Open i golf for tredje gang efter omspil mod Rocco Mediate .
15. juni - Cykelrytteren Alejandro Valverde fra holdet Caisse d'Epargne vinder etapeløbet Dauphiné Libéré med 39 sekunders forspring til Cadel Evans .
15. juni - Årets udgave af 24-timers racerløbet i Le Mans bliver vundet af Audi Sport North America i Audi R10 med bl.a. danske Tom Kristensen på holdet. Det er Kristensens ottende sejr i løbet.
12. juni - I Ostrava i Tjekkiet sætter cubaneren Dayron Robles ny verdensrekord i 110 m hækkeløb . Den nye rekordtid lyder på 12,87 sekunder – en forbedring af den hidtidige rekord med 0,01 sekund.
8. juni - Spanske Rafael Nadal vinder sit fjerde French Open i herresingle i tennis efter sejr i finalen med 6-1, 6-3, 6-0 over schweiziske Roger Federer .
7. juni - I åbningskampen ved Europamesterskabet i fodbold 2008 på St. Jakob-Park vinder Tjekkiet 1-0 over værtsnationen Schweiz .
7. juni - Serbiske Ana Ivanovic vinder damesingle ved French Open 2008 i tennis . I finalen vinder hun med 6-4, 6-3 over russiske Dinara Safina .
1. juni - Polen , Island , Frankrig , Spanien , Kroatien og Rusland kvalificerer sig som de sidste seks hold til den olympiske håndboldturnering i Beijing senere på året.
1. juni - Den spanske cykelrytter Alberto Contador fra Astana Team vinder den 91. udgave af Giro d'Italia .