Poul Bækgaard

dansk bokser

Poul Bækgaard (født 6. december 1951 i Aarhus), var en dansk professionel mellemvægtsbokser.

Poul Bækgaard
Personlig information
Navn Poul Bækgaard
Land Danmark Danmark
Født 6. december 1951 (72 år)
Aarhus
Vægtklasse Mellemvægt
Kampe
Kampe i alt 7
Vundne 6
KO's 1
Tabte 1

Som amatør boksede Poul Bækgaard for Horsens. Han slog forholdsvist sent igennem som bokser, da han som 27-årig vandt det jyske mesterskab i mellemvægt i 1979. Han vandt ikke DM, men boksede et par landskampe med stor succes. Han blev kort efter professionel hos Mogens Palle, og debuterede som professionel ved et stævne i KB Hallen den 15. marts 1979 med en sejr over spanieren Ignacio Gorostidi, der med kun ét tidligere nederlag i 6 kampe for så vidt var en forholdsvis stærk bokser, der da også gav Bækgaard betydelig modstand. Bækgaard vandt siden en returkamp over spanieren.

Efter sejre i de første seks kampe blev Bækgaard kåret som årets europæiske talent i mellemvægt af engelske boksejournalister.[kilde mangler] Den mest betydningsfulde sejr var en pointsejr over 4 omgange over italieneren Robert Manoni, der forinden var ubesejret i 11 kampe, og som efterfølgende opnåede 4 kampe om det italienske mesterskab.[1] I sin syvende kamp blev Poul Bækgaard stoppet i 2. omgang af den middelmådige englænder Tony Britton. Poul Bækgaard opgav karrieren herefter.

Poul Bækgaard opnåede 7 kampe som professionel, hvoraf de 6 blev vundet (1 før tid) og 1 tabt.

Noter redigér

  1. ^ "Roberto Manons rekordliste på Boxrec.com". Arkiveret fra originalen 7. april 2015. Hentet 12. november 2012.

Eksterne links redigér

 Spire
Denne biografi om en dansk bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.